10 kandidater er sikre på at blive valgt som Danmarks repræsentanter i Europa Parlamentet, inden valget overhovedet er skudt i gang.
Når valgstederne åbner i morgen tidlig er der reelt kun spænding omkring tre kandidaturer til EU-valget. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.
Den største stemmesluger ser ud til at blive DF's Morten Messerschmidt efterfulgt af SF's Margrethe Auken og Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.
Ifølge målingen kommer den tidligere tv-vært Morten Løkkegaard ind, selv om han er nummer 11 på Venstres liste.
De 10 sikre kandidater er:
- Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne
- Margrethe Auken og Emilie Turunen fra SF
- Jens Rohde og Morten Løkkegaard fra Venstre
- Bendt Bendtsen fra de Konservative
- Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti
- Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU
Dermed er der tvivl om, hvorvidt de Radikales spidskandidat Sofie Carsten Nielsen, Benjamin Dickow fra Liberal Alliance og Junibevægelsens spidskandidat Hanne Dahl overhovedet opnår valg.