Et cv fuld af ungdomslandskampe var ikke nok til at overbevise den daværende Brøndbytræner Michael Laudrup om, at midtbanespilleren Niki Zimling var værd at satse på til klubbens bedste mandskab.
Laudrup foretrak Lantz, Retov, Daugaard og Schmidt, og så foretrak den dengang 20-årige københavner at finde sig en ny klub, selv om klubben gerne ville beholde den talenfulde U/21-landsholdsspiller.
Den beslutning har Niki Zimling aldrig fortrudt. Klubskiftet har udover fast spilletid i Esbjergs ’maskinrum’ ført til varm interesse fra udenlandske klubber, en udtagelse til landsholdet, der desværre blev spoleret af en skade, og senest en tur med ligalandsholdet.
Niki Zimling er et af de lysende danske talenter, der har haft svært ved at slå i gennem i en Superliga med næsten 100 udenlandske spillere. Skiftet til Esbjerg ændrede alt.
Du skiftede fra Brøndby til Esbjerg for halvandet år siden. Hvilke overvejelser gjorde du dig dengang?
Det eneste, jeg fokuserede på, var spilletid, så det var en ren professionel beslutning. Jeg tænkte overhovedet ikke på andre ting uden for banen. Det er det bedste, jeg nogensiden har gjort, og jeg ville ikke bytte det for noget som helst. Det er gået stærkt, men jeg kan ikke se, at min udvikling skal stoppe her.
Hvor vigtigt var det for din udvikling, at du kom til at spille fast?
Uden den spilletid, jeg har fået i Esbjerg, så havde jeg ikke rykket mig det sidste halvandet år. Jeg er nået utrolig langt i Esbjerg. Spilletiden er vigtig, for det er i kamp, at du bliver målt i forhold til de andre i Superligaen. I den tid, jeg har været i Esbjerg, er der kommet to eller tre nye op i truppen, og de har allerede fået debut. Det er flot.
Var du i tvivl, om du skulle skifte fra Brøndby eller blive og kæmpe for pladsen?
Nej, selvfølgelig er der altid en tvivl, men den var ikke særlig stor hos mig. Jeg vidste, at jeg havde noget at byde på. Brøndby har mange gode spillere, så selvfølgelig var chancerne for at komme til at spille større i Esbjerg.
Selv hvis jeg havde fået spilletid i Brøndby nu, så havde jeg stadig spildt halvandet år med at spille på andetholdet. Det er lang tid at vente i din udvikling som spiller, for i den alder udvikler man sig utrolig meget.
Har du et råd til spillere, der står i samme situation, som du gjorde?
For alle unge spillere gælder det om at spille så meget som muligt. Selvfølgelig skal man tage kampen op, så længe der er et håb. Men ellers må man søge nye udfordringer. Jeg blev i Brøndby langt ud over min tålmodighed.
Men det er også lidt af et sats at skifte klub. Det kunne jo være gået galt, og så havde jeg siddet herovre og været ked af det. Så havde det nok været sjovere at være i Brøndby.