Han spiller den gamle trofaste cowboy og ansatte på Yellowstone-ranchen, Lloyd Pierce, i den populære serie "Yellowstone" med blandt andre Kevin Costner i den bærende rolle.
Og Lloyd er en gammel stædig knark i serien, men åbenbart også i virkeligheden. Han finder sig ikke i meget, og da han forleden sad i et fly i Houston på vej mod Los Angeles, sagde han til en stewardesse, at han ikke gad sidde ved siden af ham ved siden af, fordi han bar et mundbind!
Stewardessen sagde, at det blev han nødt til, men skuespilleren brokkede sig højlydt og endte med at blive bedt om at forlade flyet. Han lavede herefter en update på sin Instagram, hvor han fortalte om optrinnet. Og at han i øvrigt var ved at drikke sig fuld.
- Jeg har siddet i tre timer og ja, jeg drikker. Jeg er ikke fuld endnu, men de smed mig ud af flyet som om jeg var, fordi I mennesker ikke har mandsmod til at sige, hvor åndssvagt det her er...Det eneste jeg sagde var, at jeg ikke følte mig komfortabel ved at sidde ved siden af en fyr med mundbind....
Det er uklart, hvilket flyselskab, som smed stjernen ud, og hans agent har ikke kommenteret på historien.
Smith har før talt imod det gavnlige ved vaccinationer, og ønskede ikke at være en del af Screen Actors Guild store prisfest i 2022, da de krævede en vaccinationsattest fra alle i salen.
- Jeg er ikke vaccineret og bliver det aldrig. Jeg mener, det skader dit immunforsvar. Ikke for at genere nogen, men det er bare sådan, jeg har det, skrev han videre i en nu slettet video på Instagram.