Caroline Wozniacki skal efter planen føde sit første barn i juni måned. Nu viser den pensionerede danske tennisstjerne maven frem på Instagram.
- Bumpin' along, skriver Wozniacki til billedet, hvor hun poserer i træningstøj foran spejlet.
Den 30-årige Wozniacki offentliggjorde i februar på sociale medier, at hun og manden David Lee ventede en datter.
En graviditet, der ellers var blevet mødt med bange anelser. Wozniacki blev nemlig i 2018 diagnosticeret med leddegigt, og kroniske inflammatoriske sygdomme kan besværliggøre en graviditet.
I marts fortalte Caroline Wozniacki i forbindelse med et arrangement hos Gigtforeningen, at at hun havde frygtet det værste, men at graviditeten var forløbet uden problemer.
- Jeg var så heldig, at jeg blev gravid ret hurtigt. Og jeg har egentlig haft en fantastisk graviditet. Faktisk er min sygdom gået endnu mere i ro under graviditeten, så jeg har faktisk haft det virkelig godt, sagde Caroline Wozniacki.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.