Selvom hun har travlt med at forsvare sin førsteplads på verdensranglisten i tennis, så følger Caroline Wozniacki også situation i Japan.
"Jeg føler virkelig for familierne og de mennesker, der er berørt. At tænde for for tv'et og se, at det er blevet knust...," siger hun til WTA Tour'ens hjemmeside.
Wozniacki spillede sig torsdag i semifinalen i Indian Wells, efter at hendes modstander, hviderussiske Victoria Azarenka trak sig.
Men når turneringen er overstået vil den danske tennisstjerne gerne hjælpe japanerne, siger hun.
"Hvis jeg kan, vil jeg gerne hjælpe. Jeg må bare finde ud af hvordan," siger hun.
Maria Sharapova, som Wozniacki kan komme til at møde i semifinalen følger også med i udviklen efter tsunamien i Japan forleden.
"Det er utroligt, at sådan noget kan ske. Man åbner øjnene og får lidt mere perspektiv på tilværelsen. Det er et land, som jeg har stærke minder fra. I startede med at spille der, da jeg var meget ung, og jeg har elsket mine oplevelser der," siger hun.