Den sidste forhindring på vej mod finalen i den prestigefyldte WTA-turneringen i Indian Wells bliver russisk.
Caroline Wozniacki skal nemlig møde russiske Maria Sharapova i semifinalen i USA.
Sharapova vandt sin kvartfinale mod kinesiske Peng Shuai med 6-2, 5-7, 6-3. Dermed brugte den russiske pige nogle flere kræfter end danske Wozniacki, som nemt gik videre fra kvartfinalen, da hendes modstander, Victoria Azarenka, blev skadet i første sæt.
Hvem den eventuelle modstander i finalen bliver, står nu også klart.
Hvis den danske tennisdronning nedkæmper sin russiske modstander, vil hun enten møde franskmanden Marion Bartoli og belgieren Yanina Wickmayer i finalen.
Caroline Wozniacki spiller sin semifinalekamp tidlig lørdag morgen dansk tid.
Kilde: Eurosport