Vi lader flere penge ligge på kistebunden i stedet for at kaste dem efter forbrug.
Således viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, at danske husholdningers opsparinger i banken er steget med to milliarder kroner i august.
Når danskerne vælger at holde på pengene, får det konsekvenser for detailhandlen.
- Det er klart, at det ikke er godt nyt for detailhandlen, når vi hellere vil spare op eller tage på ferie frem for at købe møbler eller nyt tøj, siger Ann Lehman Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Hvis tendensen fortsætter, vil det få konsekvenser for ansatte i detailhandlen, lyder det fra økonomen.
- Det vil selvfølgelig komme til at koste arbejdspladser, hvis vi fortsætter med at have tegnebogen smækket i. Men sandsynligvis vil der opstå andre arbejdspladser i andre brancher, da danskerne i højere grad efterspørger oplevelser og serviceydelser, lyder det fra Ann Lehman Erichsen.
I HK Handel vil man ikke forholde sig til, at danskernes sparsommelighed kan koste deres medlemmer jobbet. I stedet mener man, at politikerne skal stoppe al krisesnakken
- I stedet for hele tiden at skabe utryghed omkring den enkelte både i forhold til beskæftigelse, løn og privatøkonomi, så er politikerne nødt til at skabe noget mere tryghed omkring den enkelte. Gør man det, så vil der komme en stigning i privatforbruget helt af sig selv, siger Per Tønnesen, formand i HK Handel, til Newspaq.
Men så enkelt er det ikke, mener Ann Lehmann Erichsen
- Hvis du skal have forbrugerne til at have pungen op af lommen, så skal de altså også selv tro på, at de har et job i morgen - de har også til gode at se, at boligmarkedet bliver mere stabilt. Selvfølgelig kan man gøre noget med retorikken, men man kan jo heller ikke narre danskerne, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun mener, at tiderne har ændret sig så meget, at danskerne ved langt mere om økonomi end tidligere. Derfor er det i dag mere besværligt for politikerne at tale et opsving i gang.