Der blev anmeldt 628 voldtægter i 2015.

Det står der i hvert fald i politiets årsstatistik.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, er det reelle tal langt højere.

Ministeriet anslår således, at mellem 900 og 1100 voldtægtssager reelt er blevet bragt til politiets kendskab, men at de er faldet uden for statistikken, fordi de er blevet oprettet som såkaldt undersøgelsessager.

Hvis disse sager bliver henlagt, kommer de ikke med i statistikkerne, selv om der er foretaget en anmeldelse.

Dermed ser det reelle antal af anmeldte voldtægtssager ud til at være dobbelt så stort, som de officielle statistikker har angivet, over de seneste 20 år.

Her ligger gennemsnittet ifølge tal fra Danmarks Statistik på 457 anmeldelser om året i perioden 1995-2014.

Den store forskel undrer ikke vicestatsadvokat Gyrithe Trautner Ulrich. Hun var sidste år med til at gennemgå 337 henlagte voldtægtssager, og konklusionen blev også dengang, at behandlingen af voldtægtssager er uens.

- Jeg tror personligt, at det er kulturelt betinget. At sådan gør man ud fra erfaringen om, at rigtig mange voldtægtssager ikke bliver til noget. Så starter man en med et undersøgelsesnummer, og der bliver sagen, hvis der ikke bliver rejst sigtelse, siger hun til Ritzau.

Hun kan ikke se, at politiet har noget incitament for at oprette en voldtægtsanmeldelse som en undersøgelsessag frem for en defineret voldtægtssag med et såkaldt "skarpt" sagsnummer.

Sagerne efterforskes, ligesom der altid tages stilling til, om der skal rejses tiltale, men på en række andre punkter er den uens praksis problematisk.

- Det gør, at man ikke kan føre tilstrækkeligt tilsyn med, at sagen er behandlet korrekt, for hvis man kalder alle voldtægtssager frem i systemet, så dukker de her sager ikke op, fremhæver Gyrithe Trautner Ulrich.

Henlagte undersøgelsessager arkiveres således under den bredere betegnelse sædelighedssager, og voldtægtsanmeldelserne derfor skal frasorteres manuelt, hvis de skal undersøges.

- Det betyder også, at sagerne ikke har figureret i statistikkerne, som derfor ikke har været retvisende, ligesom sagerne kan være fløjet under radaren i den juridiske kvalitetssikring, siger hun.

Ifølge vicestatsadvokaten har det således været en udbredt opfattelse, at undersøgelsessager ikke har skulle forbi en jurist, før de kunne henlægges.

Allerede sidste år blev der taget initiativ til at ensrette sagsbehandlingen i voldtægtssager og ifølge Gyrithe Trautner Ulrich har samtlige politikredse indført nye retningslinjer.

- Sagerne skal oprettes på et skarpt nummer, og hvis man ikke kan gøre det ved den første henvendelse - måske fordi man er i tvivl, om der er tale om voldtægt eller blufærdighedskrænkelse - så skal man gøre det, når man har fået klarhed over sagen, forklarer hun.

Justitsminister Søren Pind (V) noterer sig over for Metroxpress, at praksis er under forandring.

- Nu får vi en monitorering af området. Hvis sager henlægges, skal de begrundes, så nu får vi en brugbar statistik. Vi kommer til at tage nogle rigtig dybe spadestik på det her område, siger han til avisen.