Det ser voldsomt ud, men heldigvis er hverken dyr eller mennesker kommet noget til ved den alvorlige brand i Måbjerg ved Holstebro, hvor meterhøje flammer rejser sig fra en brændende lade.
- Vi ved ikke, hvad der er årsag til branden, men der er ild i en lade, som er fyldt med halm. Det er derfor, at det brænder voldsomt derude, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til Ekstra Bladet.
Som du kan se på billederne, så knokler både politi og brandvæsen på stedet for at få branden under kontrol.
Skal du med offentlig transport i området, så tjek lige køreplanerne.
Arriva skriver på deres hjemmeside, at flere tog mellem Herning og Struer i øjeblikket er aflyst som følge af branden.
Der er indsat togbusser på strækningen.
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto