Selv om det er ferietid, så er der stadig masser af trafik på de danske landeveje.
Fredag var tre biler involveret i en ulykke på Torshøjvej i Hasselager, hvor både politi, ambulancer og brandvæsen rykkede ud.
- En af de tre biler endte på taget, men alle er ved bevidsthed, en enkelt blev dog kørt på skadestuen til tjek, oplyser kommunikationskonsulent ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen til Lokalavisen Aarhus.
At ingen personer kom alvorligt til skade må kaldes heldigt - ikke mindst, når man ser billederne herunder.