Nattens billeder fra presse-fotos.dk siger mere end ord.
Det var voldsomt, da en brand natten til søndag hærgede Bilkas bygning på Solkilde Alle i Vejle.
Hele bygningen stod på et tidspunkt i flammer, mens brandfolk fra flere stationer forsøgte at få branden bekæmpet.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.
Kredsens vagtchef søndag nat, Rune Nielsen, oplyser ifølge Ritzau, at der er tale om en stor brand, og at flammerne er brudt gennem bygningens tag.
Både brandvæsnet og politiet er til stede ved Bilka, hvor arbejdet med at slukke branden pågår.
- Vi opfordrer folk til at holde sig væk fra området, så vi kan få arbejdsro, lyder det på politiets Twitter-profil.
Rune Nielsen kunne lidt efter 03.30 natten til søndag endnu ikke sige noget om, hvordan branden er opstået.
Kort efter klokken 05.00 søndag morgen kan han dog oplyse, at det er lykkedes at få branden under kontrol. Brandvæsnet kan derfor inden længe gå i gang med efterslukningsarbejdet.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.