Selvom den har været skældt ud fra både højre og venstre, er den alligevel elsket af nogle.
VM-bolden, der blev brugt i finalen mellem Spanien og Holland sidste søndag, er nemlig blevet solgt for knap 425.000 danske kroner.
Det er en gruppe spanske fans, der har købt bolden på en internetauktionssiden eBay, skriver BBC.
Ifølge eBay var der 133 bud på bolden fra 55 internationale potentielle købere.
Bolden bliver kaldt Jabulani, og den er udviklet af sportsgiganten Adidas, der har svaret tilbage på enhver kritik, at bolden med sin særlige 'grip 'n' groove'-teknologi giver et stabilt svæv i luften og et perfekt grip, der gør den nem at fastholde.
Bolden er desuden, som den eneste i verden, kun sat sammen af otte flader, og den er dertil vandafvisende, så den ikke bliver tungere på en våd bane, når det regner.
Til januar kommer bolden til Danmark, hvor den skal bruges i kampen mellem Brøndby og Aab.