Landets erhvervsskoler lider af stort frafald blandt eleverne. Ifølge de uafhængige økonomiske vismænd hænger det sandsynligvis sammen med, at de unge ikke kan finde en relevant praktikplads i en virksomhed.
Samtidig kan den generelle og permanente mangel på praktikpladser hænge
sammen med, at omkostningerne for arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser er for store.
- Mangel på praktikpladser er sandsynligvis en del af baggrunden for det store
frafald på erhvervsskolerne. Hvis man indfører et tilskud til praktikpladser, vil der uden tvivl blive oprettet flere pladser.
- Et sådant tilskud kunne være generelt, eller man kunne forsøge at målrette de områder med særlig mangel på praktikpladser og gode beskæftigelsesmuligheder, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Et tilskud kan ifølge vismændene eksempelvis finansieres ved at se på elevernes løn under skoleophold i hovedforløbet.
- En løn på SU-niveau er måske ikke helt urimelig, og de sparede penge kunne gå til flere praktikpladser, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Finansieringen kunne klares med en del af de penge, som arbejdsgiveren i dag modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til at dække elevernes løn, mens disse modtager skoleundervisning i hovedforløbet.
- Det ville betyde, at eleverne skulle modtage en ydelse på SU-niveau, når de går i skole, frem for fuld lærlingeløn, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
I forårsrapporten har vismændene kigget uddannelsessystemet nærmere efter i sømmene, og en af anbefalingerne er, at det ikke synes at være en god idé over en bred kam at begrænse optaget på de gymnasiale uddannelser for at få flere ind på erhvervsskolerne.
Erhvervsskolereformen rummer et karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelserne på mindst to i dansk og matematik.
- Der bør være et karakterkrav til gymnasiet på mindst samme niveau, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
/ritzau/