Der var lagt op til en sprinter-afgørelse på dagens 13. etape af Tour de France.
Men sådan gik det ikke. Aleksandr 'Vino' Vinokourov fra Kasakhstan meldte sig for alvor ind i årets tour efter udstået doping-karantæne.
Her slog han Cavendish, Petacchi og Hushovd, da han overhalede hele sprinter-feltet indenom og kørte alene over målstregen.
Omkring 10 kilometer før mål blev et udbrud med blandt andre Chavanel hentet, hvorefter en stor flok ryttere med Vinokourov iblandt stak af på den sidste stigning.
Vinokourov kom i mål 13 sekunder før feltet, hvor Mark Cavendish vanen tro var stærkest.
I toppen af klassementet blev der ikke ændret på noget. Her er Andy Schleck fra Team Saxo Bank fortsat 31 sekunder foran Alberto Contador.
Den syvfoldige Tour de France-vinder, Lance Armstrong, fortsatte sin rutsjetur ned gennem klassementet. Han kom ind med et par af sine RadioShack-kolleger flere minutter efter feltet.