Et nyt dansk forskningsprojekt skal forbedre effektiviteten og holdbarheden på vindmøller. Det skal ske ved at kopiere høgen.

Det kan lyde mærkeligt, men det er faktisk relativt enkelt.

Høgen og andre rovfugle har en formidabel evne til at stå stille i luften trods vind, turbulens og andet. Det er den teknik, som de danske forskere vil kopiere.

»Hvis du ser på rovfugle som høgen, har de små funktionelle styrefjer, som gør, at de kan stå stille i luften. Når der opstår kastevinde og turbulens, er ydelsen på traditionelle vindmøller ikke optimal, og det slider mere på møllevingerne,« forklarer professor Jens Nørkær Sørensen fra DTU.

Sammen med Risø-laboratoriet og vindmøllefabrikanten Vestas står DTU bag projektet, som netop har modtaget 15 millioner kroner i støtte fra Højteknologifonden. Samlet er budgettet på 30 millioner.

Store vingefordele

Idéen er at sætte bevægelige flapper på møllevingen, som skal efterligne høgens styrefjer ved hele tiden at bevæge sig, så vinden strømmer bedst og jævnt forbi.

»Det kan sammenlignes lidt med de flapper, man ser på fly. Forskellen er bare, at på møllevingen vil de hele tiden være i bevægelse,« siger Jens Nørkær Sørensen.

Den jævne vindstrøm sikrer, at energien bliver udnyttet mere effektivt, men det vil også gavne møllernes levetid. Når vindbelastningen svinger, slider det meget mere på vindmøllen, end når vindstrømmen er mere jævn.

Og de bevægelige flapper kan faktisk også betyde flere vindmøller.

»Man vil kunne placere vindmøller i mere bjergrigt terræn og i læhegn – steder hvor det ikke er muligt i dag – fordi vinden vil kunne udnyttes bedre,« lyder det fra Jens Nørkær Sørensen.

Danmark skal i centrum

Vindmølleprojektet løber de næste tre et halvt år og er et eksempel på et grønt samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter. Det er vi gode til i Danmark, men det ofte kniber i resten af verden.

Derfor har Danfoss koncernchef Jørgen Mads Clausen skabt konferencen COPENMIND, som skal sætte fokus på problemet.