"Vild med dans"-stjernen Karina Frimodt sælger efter ganske får måneder lejligheden i Holte. Det skriver Ekstra Bladet.
Den 44-årige professionelle danser skriver ganske kort om beslutningen på Instagram:
- Sælger vores charmerende lejlighed i Holte. Kender du mon nogen der står og mangler en nyistandsat bolig?
Karina Frimodt købte lejligheden for 2,6 millioner kroner efter bruddet ned Kasper Lentz sidste år.
Nu er den sat til salg 3.195.000 kroner - eller knap 600.000 over den pris, som Karina Frimodt gav for den.
Hvis lejligheden sælges til prisen kan Karina Frimodt score i omegnen af 75.000 kroner i fortjeneste per måned i den tid hun har stået som eneejer.
Til Her og Nu fortæller Karina Frimodt om årsagen til, at hun sælger:
- Der har åbnet sig en mulighed for at få noget større og i nærheden af min søns far på Østerbro, siger hun og tilføjer:
- Det ville være godt for James, og vi kan godt bruge lidt mere plads.
Hun har ifølge Ekstra Bladet dog investeret en del penge i at renovere boligen, som har tre værelser.
Karina Frimodt var sammen med Kasper Lentz i ti år. De blev forlovet i juni 2019, men nåede aldrig at blive gift.
Sammen har Karina Frimodt og Kasper Lentz sønnen James, og Karina Frimodt har teenagedatteren Mathilde fra et tidligere forhold.