Før hver eneste Viborg-kamp fremhæver spillerne det kommende opgør som afgørende i bestræbelserne på at redde livet i Superligaen. Således også før gårsdagens kamp mod Horsens, men de må have glemt at snakke om det i omklædningsrummet, for da kampen gik i gang, lignede viborgenserne alt andet end et hold der står med Superliga-livet i hånden.

Der var ikke spillet et minut af kampen, da Søren Friis sendte bolden i nettet til 0-1, men det var ikke nok til at få domkirkebyens sønner i gang. Tre minutter senere kunne Rawez Lawan igen udstille Viborg-forsvarets mangler, og så stod der pludselig 0-2 på tavlen, mens vantroen lyste ud af hele Viborg-lejren.

Kunsten at score

Rettelig skal de grønblusede have kredit for at tage arbejdshandskerne på i en svær situation. De formåede at lægge et godt pres på modstanderne gennem resten af halvlegen, og det gav flere store chancer.

Men fodbold er ofte sværere, når man ligger i bunden. Ikke mindst kunsten at score mål virker svær for Viborg i øjeblikket, som bruger alt for mange chancer per mål. Men lige før pausen kom det. Og et ganske flot et af slagsen, da Suni Olsen med et flot spark passerede Søren Jochumsen i Horsens-målet.

Derfor var der ny tro på tingene, da Viborg kom på banen til anden halvleg, men den forsvandt hurtigt igen. Under et minut inde i halvlegen slog Lawan til igen, og så var Horsens igen foran med to mål.

Og selvom Hans Eklunds tropper igen forsøgte, kom de aldrig tilbage i opgøret, og med den attitude, de forlod banen efter kampen, er det svært at forestille sig, at Viborg er i Superligaen i næste sæson.