Det var i sidste øjeblik, at TV 2 fik stoppet seerstormen i går eftermiddag. Her trak det således op til uvejr, da det kom frem, at DR sender sin familiejulekalender på nøjagtig samme tid, som TV 2 genudsender afsnit af Alletiders Julemand af hensyn til de mindste seere, der måske har svært ved at holde sig vågne til kl. 20. Nu er svipseren rettet, så familien fra lørdag først kan gense Alletiders Julemand med den energiske nisse Pyrus kl. 17.05, og derefter zappe over på DR1, som viser Jul i Svinget kl. 17.30
Siden TV 2 i 1989 lokkede med sin første julekalender, Nissen i træet , byder tv-stationerne sig til med alverdens underholdning. Nissen i træet var for de allermindste og kun på 10 afsnit, men siden er både antallet af julekalendere og afsnit svulmet.
I år kan danskerne stort set blive inden døre hele december måned.