»Skiderik, skidespræller og for filan er nogle af mine yndlingsbandeord. Dem kan jeg godt lide, for de er hyggelige og nostalgiske,« siger Trine Søndergaard, der er cand. mag. i dansk og kommunikation, og som netop har skrevet børnebogen Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord .

Bogen tager fat i nye og gamle bandeord og gør dem levende med sjove tegninger. Der er en rapper ved navn Skråt op, en ældre behåret mand, der hedder Sgu og en lille tændstikmand, der hedder Filan.

»Bandeord er kommet for at blive. Der er bandeord i alle kulturer og i alle generationer, og det kan man ikke udrydde. Men ordene ændrer sig, så man kan undersøge sproget og finde ud af, hvilke bandeord der er virkelig slemme og hvilke der er gode nok,« siger Trine Søndergaard der selv synes, at »bitch, og »møgluder« er i den slemme afdeling.

Så når børn bander, er det ikke altid så slemt, som mange godt vil gøre det til. Sproget er en del af vores kultur, og børn bander, fordi de er sociale væsener, der kopierer det, de hører.

Herdis Toft, der forsker i børne- og ungdomskultur på Danmarks Pædagogiske Universitet, og som netop er igang med et projekt om børns sprog, mener ikke, at man i dag kan isolere bandeord fra resten af sproget. Tidligere var der et officielt sprog og et privat sprog. Det var her bandeordene hørte hjemme. Men sådan er det ikke mere.

»I dag kan man sige alt i det offentlige rum. Når man for eksempel overhører en mobiltelefon-samtale i toget, så hører man et privat sprog i det offentlige rum. Det samme sker i tv-serien Klovn , hvor personerne taler privat i et massemedie. Selv studieværter bander, når de taler til hinanden. Det betyder, at grænserne er nedbrudt. Man kan sige alt alle steder,« siger Herdis Toft, der selv er forfalden til at sige »shit«, når hun har behov for at bande.

Det betyder dog ikke, at børn ligefrem skal have lov til at bande, men man må være realistisk.

»Bandeord har altid været der. Men nu er det, der før var skjult, blevet meget hørbart, og så siger børnene det jo også. Man må spørge sig selv, hvis det er værre, at børn bander, end at voksne gør det,« siger børnekulturforskeren.

For børn har altid bandet, det har bare foregået i det stille mellem børn. Det nye er, at de ikke længere skjuler det for de voksne. Så man kan prøve at lære dem nogle bandeord der ikke er så slemme.

»Børn lærer sig hurtigt bandeord, der lyder godt. For eksempel »Slattenpat«. Da jeg var barn, var »Slattenpat« et populært bandeord, og det er faktisk et udtryk, der også findes i folkeeventyrene,« siger Herdis Toft.

Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det ­allerbedste bandeord . Tekst: Trine Søndergaard. Illustration: Peter Dam, Politikens Forlag, 48 sider, 79 kr. er netop udkommet.