interview ? Politisk islam er en faktor. Derfor bør Christiansborg have et politisk, muslimsk parti. Sådan lyder beskeden fra bogaktuelle Sherin Khankan
Hendes mor er finne, hendes far er fra Syrien, og hun selv har fundet sin vej i islam. I sin nye bog »Islam og Forsoning - En offentlig sag« argumenterer Sherin Khankan, 32 år, for at islam og demokrati kan eksistere sammen. Tro er ikke blot er en privatsag.
»Den udbredte opfattelse er, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis religionen privatiseres. Men faktum er, at flere og flere unge muslimer bruger deres tro i politiske sammenhænge,« forklarer Sherin Khankan.
»Nogle unge muslimer tiltrækkes af politisk islam, og derfor foreslår jeg, at der dannes et muslimsk politisk parti, der kan være et alternativ til Hizb-ut-Tahrir.«
»Problemer er, at Hizb-ut-Tahrir siger, at de har monopol på sandheden, og at de kender den eneste rigtige vej til det retfærdige samfund. Alternativet skal træne de unge muslimer i at udvise rummelighed og tolerance som en essentiel del af islam,« Sherin Khankan , der dog ikke selv vil stifte et muslimsk parti.
Demokratisk kalifat
Khankan bruger udtrykket det demokratiske kalifat, som et billede på at ophæve det konstruerede modsætningsforholdet mellem islam og demokrati ? troende og ikke-troende:
»Det demokratiske kalifat er et symbol på et samfund, der ophæver alle former for skel. Skel mellem kønnene, mellem religionerne, mellem rige og fattige, hvide og sorte. Kalifatet er at skabe lighed i et samfund, og det er også det, demokrati handler om. At man har retten til kritik. Til kritik af kritikken. Og til beskyttelse af minoriteter og social solidaritet. Det demokratiske kalifat er simpelthen et forsøg på at skabe en syntese. Vi kan jo ikke lade være med at leve sammen.«
Kalifat ikke Iran
Hvorfor hedder din konklusion Det demokratiske kalifat?
»Jeg prøver at vise, at det er ordene, der skiller os ad. Vi råber om at demokratisere den muslimske verden, men vi glemmer, hvad demokrati egentlig betyder. Islamister råber op om kalifatet, men det skaber angst hos mange ikke-muslimer. Man tænker på Iran eller andre katastrofale sammenblandinger af religion og politik. Hvis de i stedet for kalifatet talte om retfærdighed og lighed for alle, ville de opløse meget af den angst, de selv har været med til at plante,« siger Khankan.
Hun har dannet Kritiske Muslimer, som blandt andet arbejder for flere kvindelige muslimske ledere.
Ifølge Sherin Khankan har Danmark udviklet en paranoia over for muslimer, der til dels skyldes medierne og den danske højrefløj. Men islams dårlige image skyldes også episoder som Khankans egen oplevelse på en arabisk friskole for nogle år siden, hvor religionslæreren underviste sine 9. klasseselever i, at alle kristne havner i Helvede på dommedag.
»Jeg følte mig krænket på min mors vegne, og på alle kristnes vegne. Man kan ikke hævde at elske sin Gud, hvis man ikke kan rumme sin jødiske, kristne eller ateistiske bror og søster. Det er hykleri. Nogle muslimer er optagede af, hvem der kommer i himlen, og hvem der kommer i helvede i stedet for at være motiverede af kærligheden til Gud. I Kritiske Muslimer ville vi vende kritikken indad, for nogle muslimer er ikke gode nok til at formidle rummeligheden i islam,« siger Sherin Khankan.
Hvor ser du et muslimsk land, der lever op til din forestilling om et demokratisk kalifat?
»Ingen steder, men der er tilnærmelser. Det danske samfund er på mange måder tæt på en islamisk velfærdsstat på grund af den barmhjertighed, der er bygget ind i systemet. Vi tager os af hinanden, vi skal ikke betale for at komme på sygehuset, vi skal ikke betale for at få en uddannelse. Min egen tro manifesterede sig i Kritiske Muslimer, som jeg dannede lige inden 11. september 2001. Jeg ville vise, at islam og demokrati ikke er uforeneligt, som både den yderste danske højrefløj og den yderste muslimske venstrefløj påstår. Det er ikke et problem i sig selv at blande politik og religion. Mange danske politikere bruger også deres kristne værdier, men det fremstilles som et problem, når det er muslimer, der gør det. Sammenblandingen er først et problem, hvis troen bliver et diktat og ikke en inspiration,« siger hun.