Seks måneder. Så hurtigt skal kommunerne sagsbehandle ældre nedslidte borgeres ansøgning om førtidspension. Det har partierne bag tilbagetrækningsreformen lovet. Et løfte, der giver Morten Helmer Nielsen mere hovedpine, end han allerede har.

"Selvfølgelig skal gamle ikke vente i årevis, men det skal vi unge vel heller ikke?" spørger den 31-årige, der i syv år har forsøgt at få tilkendt førtidspension efter en bilulykke.

Ulykken skete, mens Morten Helmer Nielsen var på job som rullende it-supporter. Sammenstødet med motorvejens autoværn gav ham piskesmæld, kroniske smerter og stort koncentrationsbesvær. I dag kan han kun arbejde 30 minutter om dagen.

Bunden af sagsbunken

Morten Helmer Nielsen frygter, at den nye seks-måneders-frist for seniorer vil få i forvejen stressede socialrådgivere til at flytte juniorer som ham selv fra toppen til bunden af sagsbunken.

"Det ender med omvendt aldersdiskrimination, hvis politikerne gør reformen til lov. Det er døduretfærdigt, at de gamle kommer først i køen på bekostning af os unge. Sygdom har jo ingen alder," siger Morten Helmer Nielsen.

Umenneskelig ventetid

Hos Landsforeningen for Førtidspensionister er formanden også bekymret.

"Jeg frygter, at de nye hastesager vil trække de andre sager i langdrag. Ventetiden er allerede umenneskelig. I dag tager det typisk tre år, før syge får ja eller nej til førtidspenision. Hvis det bliver værre, tør jeg ikke tænke på, hvor stor den ekstra belastning bliver," fortæller Carl Erik Nielsen.

Han fortsætter:

"Der er jo ingenting, der tyder på, at politikerne vil give kommunerne en stor pose penge, så de bliver fri for at forskelsbehandle. Jeg er bange for, at seniorerne vil blive brugt som undskyldning for at parkere juniorerne på en billigere ydelse end førtidspensionen. Når man hører Mortens historie, skulle man jo tror, at kommunerne allerede havde taget forskud på glæderne."

Pisk til pressede socialrådgivere

I tilbagetrækningsreformen står der ingenting om, hvordan politikerne vil sørge for, at kommunerne overholder tidsfristen for seniorførtidspensionerne. Hos Dansk Socialrådgiverforening forestiller formanden sig, at det bliver aktuelt med en økonomisk straf til de kommuner, der er for langsomme.

"En bøde vil øge faren for forskelsbehandling. Det er der ingen tvivl om. Socialrådgiverne er i forvejen under stort pres, og hvis de har en deadline hængende over hovedet med truslen om en bøde, vil det næsten være unaturligt ikke at tage et større hensyn til seniorførtidspensionisten end juniorførtidspensionisten" siger formand Bettina Post.

Syv års erfaring som kastebold

Tilbage hos Landsforeningen for Førtidspensionister undrer formanden sig over, at politikerne ikke gør mere for at haste ikke kun de ældre, men også de unge igennem systemet.

"Politikerne siger, at det er synd for de unge, når systemet opgiver dem og tildeler dem førtidspension. Jeg synes, at det er mere synd for de unge, at de bliver kastet rundt i systemet som en bold, når de faktisk er så syge, at de er berettigede til at få fred og førtidspension," siger Carl Erik Nielsen.

Morten Helmer Nielsen har syv års erfaring som kastebold. De seneste tre år har været de mest forvirrende.

I maj 2008 sagde hans hjemkommune, Halsnæs, nej til førtidspension. I oktober samme år sagde Beskæftigelsesankenævnet ja. Men i november 2009 - altså bare 13 måneder senere - sagde Ankestyrelsen nej.

Overarbejde? Bare det var mig

Efter at have fået førtidspension i en kortere periode er Morten Helmer Nielsen nu tilbage på kontanthjælp. Til trods for at flere professionelle har konkluderet, at hans skader er uhelbredelige, mener kommunen og Ankestyrelsen, at han kan motiveres i job.

"Tænk hvis jeg var i stand til at arbejde 37 eller 47 timer om ugen. Det ville være stort. Jeg tror, at det er de færreste unge, der synes, at det er sjovt at være på kontanthjælp og bo hos deres forældre, som jeg gør," slutter Morten Helmer Nielsen.