Chefen for den danske efterretningssektion i Irak udtrykte det klart i Nyhedsavisen i går: »Jeg ville ikke sige, at jeg var herre i eget hus , hvis min kælderdør var besat«.
Der er brugt over 100 milliarder kroner på at uddanne 350.000 mand til militæret og politiet, men det har endnu ikke resulteret i, at irakerne er klar til at blive herre i eget hus .
De irakiske styrker er godt på vej, men mangler stadig basale evner og udstyr. De mangler ikke mindst erfaring, hvilket har resulteret i, at de danske soldater ikke længere vil deltage i anholdelser med det irakiske politi, der simpelthen er for voldeligt.
Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) anser politiet som det svageste led i irakernes sikkerhedsstruktur. Undergrundsbevægelser kontrollerer store dele af Basras politi, og ingen ved, hvilken side styrkeforholdet vil falde ud til, når koalitionsstyrkerne forlader området. En rapport fra den amerikanske Kongres, der blev offentliggjort i går, fastslår, at den irakiske regering ikke har noget overblik over, om de uddannede styrker bruger deres færdigheder til angreb mod koalitionen, eller om de er klar til at arbejde i militæret og politiet.
Så sent som i sidste uge fastslog tænketanken International Crisis Group , at blodet flyder i Basra i kampen om ressourcer. De mest magtfulde tiltvinger sig magten, og den hårdt prøvede lokalbefolkning har ikke andet valg end at søge ly hos de dominerende.
Længere mod nord kæmper sunni- og shiamuslimer indædt mod amerikanere, mod hinanden og internt i det kludetæppe af sekterisk vold, som hærger Irak. Den amerikanske offensiv, der skulle have givet en større kontrol med hovedstaden, Bagdad, mangler succes. Yderligere stiger antallet af angreb mod koalitionsstyrkerne, og der ligger en højere grad af præcision og militær træning bag angrebene. FE tog så sent som for en måned siden det ord i brug, som så længe har været anfægtet: borgerkrig.
Ifølge den danske efterretningschef i Irak er det ren ønsketænkning, at irakerne er klar til at overtage sikkerheden: I toppen af den irakiske hær er der et ønske om, at man skal være klar. Derfor siger man, at man er klar, uden at være det.
Det nytter derfor ikke, at den danske regering dækker sig ind under, at irakerne har erklæret, at de har styr på situationen og er klar til at overtage sikkerheden. Det er de ikke, og derfor er det himmelråbende at trække de danske styrker ud til at august. At krigen fra begyndelsen var en fejltagelse, ændrer ikke på, at vi burde overlade et Irak til irakerne, som de er i stand til at styre. Sådan er situationen ikke nu, og det er endnu en fejltagelse, der bliver begået, når den sidste container forlader den danske lejr i Irak 10. august.