Danmark skal fortsat holde sit bidrag til EU-budgettet nede på 1,00 procent af bruttonationalindkomsten, der kan beskrives som et mål for et lands velstand. Og den danske EU-rabat skal bibeholdes.
Sådan lød det fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da de tidligere tirsdag holdt tale ved Europakonferencen i København.
Men Danmark og andre lande bliver nødt til at indstille sig på at bidrage mere til EU's budget fra 2021 til 2027.
Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, efter at hun selv har holdt tale ved Europakonferencen.
- Vi har jo lavet et budget fra kommissionens side, som afspejler, hvilke ønsker stats- og regeringscheferne har haft, siger Margrethe Vestager.
- De mødes tit i Bruxelles og diskuterer svære ting, og så konkluderer de, at det her bliver vi nødt til at gøre noget ved. For eksempel en egentlig fælles kyst- og grænsevagt, så vi får styr på de ydre grænser, siger hun.
EU-Kommissionen har foreslået et årligt bidrag på 1,11 procent af bni til EU-budgettet, hvilket kan betyde et forøget bidrag på fire-fem milliarder kroner for et land som Danmark.
Danmark betaler i år omkring 22,5 milliarder kroner til EU-budgettet.
Margrethe Vestager peger på, at "Danmark er et rigt, rart og velfungerende land, men der er stadig lande, som skal bygge op".
- Så det vil sige sådan en gammeldags solidaritet, som ligger i strukturfonde og delvist også i landbrugsstøtten, det kan man ikke bare afskrive fra den ene dag til den anden.
- Så selv om vi har foreslået, at man sparer på det, så er det der stadig. Og det kommer jo ud fra en følelse af solidaritet, som stadig er til stede, siger hun.
Men der er ret langt fra 1,00 til 1,11 procent. Når Mette Frederiksen siger, at vi kommer til at mangle velfærd herhjemme, skal statsministeren så tænke over netop det her med solidaritet?
- Jamen, der er jo endnu længere til Europa-Parlamentets 1,30 procent.
- Og det er som om, at stats- og regeringscheferne har skrevet Europa-Parlamentet ud af ligningen her. Og det skal man altså ikke helt gøre, siger Margrethe Vestager.
Europa-Parlamentet har foreslået et bidrag fra EU-landene på 1,30 procent af bni, altså noget mere end EU-Kommissionens forslag.
- Men man skal tænke i, at på et tidspunkt skal der findes en landingszone, der skal laves et kompromis, hvor alle kan se sig selv. Og det gælder også de lande, der siger 1,00 procent.
- Det tror jeg, der er fire lande, der gør i øjeblikket. Der er altså virkelig mange lande, der siger noget andet, siger hun.
Ud over Danmark har Sverige, Holland og Østrig ønsket fortsat at bidrage med 1,00 procent af bni.
Og dermed er Danmark også et af de lande, der skal tilpasse sig, eller hvordan?
- Kompromis har jo den karakter, at det ikke bliver din løsning, og det ikke bliver min løsning, men det bliver noget, vi i fællesskab bliver enige om, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/