I august forbød Kinas hovedstad over en million bilister at køre på gaderne for at give mindre trafik og bedre miljø. Og nærmest ingen brokkede sig.

»Selvom det er lidt ubelejligt, så er det ikke hårdt at bruge offentlig transport,« sagde bilisten Zhang Yan til BBC.

Og en ny, stor undersøgelse fra netop BBC tyder på, at kineserne og resten af verdens befolkning rent faktisk er klar til at ændre livsstil til fordel for miljøet. Undersøgelsen bygger på svar fra 22.000 mennesker i 21 lande, og fire ud af fem siger, at de er klar til at ændre levevaner for at redde miljøet fra drivhusgasser fra blandt andet biler.

»Positiv overraskelse«

Selv hos verdens to største udledere af CO2, Kina og USA, siger et overvældende flertal af borgerne, at de er klar til stoppe miljøsvineriet.

»Jeg er meget positivt overrasket. Det er høje tal – specielt for lande som Kina og USA. Det vidner om, at klimabudskabet er slået bredt igennem over hele verden,« siger sekratariatsleder Thomas Breck fra Informationscenter for Miljø og Sundhed, der rådgiver om miljøvenlig levestil.

Svært at lade bilen stå

Danmark er ikke med i undersøgelsen, men en nylig undersøgelse fra Nordisk Råd placerede danskerne blandt dem, der er villige til at finde sig i flest skatter for at redde klimaet.

Spørgsmålet er, om de mange adspurgte rent faktisk også ændrer deres livsstil. Så sent som i går viste en FN-opgørelse, at de 40 rigeste landes udledning af CO2 stiger trods den øgede opmærksomhed på klimaproblemerne.

I Kina var bilforbuddet i august en succes med mindre trafik og mindre smog. Men da regeringen måneden efter lancerede en landsdækkende bilfri dag , var vejene tætpakkede trods opfordringen.

»Det er det samme som altid. Der er ingen forskel overhovedet,« som taxichauffør Dong Yongjun sagde til AFP i Beijing.

Tvang var nødvendigt

Forskellen var, at den bilfri dag denne gang var frivillig. Og uden tvang tog kineserne stadigt bilen på arbejde.

»Et er, hvad vi siger, vi vil gøre, men vi ved fra adskillige undersøgelser, at noget helt andet er, hvad vi gør. Det er besværligt at ændre vaner, og de miljørigtige løsninger er tit dyrest for den enkelte på kort sigt,« siger Thomas Breck, der opfordrer til mere information og flere politiske gulerødder til de miljøbevidste. Han peger for eksempel på den danske succes med at betale præmier for at udskifte gamle, energitunge køleskabe med miljørigtige nye.

»Undersøgelsen viser, at holdningen i befolkningen er der. Men de klimarigtige valg skal også være attraktive for folk. Det er et signal til politikere verden over om, at der er folkelig opbakning til at indføre miljøvenlige ordninger.«