Skrevet af Knud Brix | knbr@avisen.dk

De røde har 1. maj, de borgerlige har 5. juni.

Sådan var det engang. Men hvor venstrefløjen stadig har patent på arbejdernes internationale kampdag, er grundlovsdag ikke længere udelukkende en borgerlig festdag. Efter Anden Verdenskrigs afslutning begyndte også venstrefløjen at deltage i festlighederne for at hylde demokratiet.

»Grundlovsdag var traditionelt en pæn og lidt højtidelig, borgerlig festdag. Men i dag deltager venstrefløjen også for at give de borgerlige konkurrence,« siger forsker i politisk historie Lars Hovbakke Sørensen fra Aarhus Universitet.

Den lumre nationalisme

Enhedslisten bekræfter, at partiet helt bevidst giver de borgerlige kræfter modspil 5. juni.

»Det vil være en katastrofe at overlade grundlovsdag til de borgerlige og Dansk Folkeparti. Så ville den lumre nationalisme ikke få noget modspil,« siger folketingsmedlem Frank Aaen, som er fortaler for, at grundloven skal revideres.

»Den er dybt forældet både i sin form og sit indhold. Der står intet om menneskerettigheder i grundloven, og den sikrer opretholdelsen af det borgerlige Danmark,« siger han.

De Konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, inviterer gerne venstrefløjen med til den borgerlige festdag:

»De skal være hjertens velkomne. Det er de borgerlige frihedsrettigheder, vi fejrer, men jeg opfatter det ikke som en eksklusiv borgerlig dag. Grundlovsfesten er for alle,« siger hun.

Det er dog længe siden, at grundlovsdag kun var en fest for demokratiet.

»I dag bruger partierne også grundlovsdag til at lancere nye politiske initiativer. Det er oplagt, fordi Folketinget er lukket, og medierne dækker 5. juni intensivt,« siger historiker Lars Hovbakke Sørensen og henviser til, at det for eksempel var på grundlovsdag, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for nogle år siden skød sin meget omtalte værdidebat i gang.