I går var det præcist 2.000 dage siden, at Lyngby Boldklub blev erklæret konkurs og siden tvangsnedrykket til Danmarksserien.

Det blev fejret på bedste maner med en 4-0 sejr over AB og oprykning til Superligaen. Det er ikke kun folk, der holder med Lyngby, som har grund til at glæde sig over klubbens retur til landets bedste række.

Lyngby spiller offensivt og teknisk betonet fodbold, og vil grangiveligt blive en spillemæssig oplevelse. Ganske vist er det nemmere at spille offensivt, når man ligger i toppen af rækkerne, som Lyngby har gjort siden tvangsnedrykningen 2002.

Men selvom Lyngby formentlig skal kæmpe for at undgå nedrykning fra Superligaen i næste sæson, er der ingen grund til at tro, at spillekonceptet bliver lavet om. I Lyngby er teknisk baseret pasningsspil nemlig ikke kun en integreret del af førsteholdets spil, men et grundelement i hele klubben.

Det er yderst fortjent, at Lyngby er tilbage i toppen af dansk fodbold; ikke kun på grund af det flotte spil, men Lyngby har hele vejen igennem været for stor og for god til at spille langt nede i rækkerne.

Dog kan man have en lille bekymring. Ud over FCK og Brøndby har klubber i Københavns-området svært ved at samle mange tilskuere, og man kan frygte, at Lyngbys håbløst utidsvarende stadion bliver halvtomt og stemningsforladt, når det ikke lige er FCK og Brøndby, der kommer på besøg.