Nicki Pedersen har altid haft fuld fart på. Ikke bare på alverdens speedwaybaner, men også i privatlivet, som har været særdeles farverigt. Det afslører han nu i sin nye selvbiografi.
I en af de mere saftige passager fortæller han om, hvordan havde mødt en polsk stripper i forbindelse med, at fik ny klub at køre for i Polen. De begynder at skrive sammen, og senere udvikler det sig til stævnemøder. Problemet var blot, at Nickis forlovede sidder hjemme i Danmark og er højgravid med parrets andet barn.
Og lige efter fødslen suser speedwaystjernen tilbage til Polen og sin elskerinde.
– Jeg er lige blevet far til Mikkel, men jeg overvejer at forlade hans mor, fordi jeg er forelsket i en anden. Hold nu kæft en rodebutik mit liv har udviklet sig til, lyder det blandt andet i bogen ”Knallertkongen – et liv uden bremser”, som han har skrevet i samarbejde med Poul Ferdinand.
Nicki Pedersen endte med at blive skilt fra sin daværende kone i 2014, og forholdet til den polske stripper sluttede også brat.
Bogen er udkommet, du kan købe den her.