En god fest kan gøre selv tabere til vindere. Man skal bare sende det rigtige signal. Ligesom Socialdemokraterne.
Klokken 20.17 tirsdag aften står det klart, at det gamle arbejderparti atter vil blive overhalet venstre om. Alligevel er der masser af smil, stil og stemning i Filmhusets stilige restaurant, kaldet ’Sult’.
Faktisk har man også at være glad for bare at være her. For de 400 billetter har i ugens løb opnået en ganske eksklusiv VIP-status, så både loyale støtter og dele af pressekorpset må gå forgæves til en aften, hvor især den gratis bar er voldsomt populær.
Jeg lyver mig ind og støder straks på teaterinstruktør Nielsen, der er faret vild. Han skulle egentlig bare se en film, men gik lige lukt gennem security-tjekket.
»Har du armbind?« spørger en vagt, da Nielsen bliver opsnust i den frie bar.
»Armben...?!« spørger Nielsen med hånden bag øret
»Så længe du ikke har et armbind, kan du ikke være her,« forklarer vagten.
»Men jeg er her jo,« forsøger Nielsen.
Hallen er for lille
Lige meget hjælper det. Nielsen ryger ud – selvom han understreger, at han er ægte socialdemokrat og har stemt personligt på Helle.
Tre arkitekter, der har lavet det såkaldte ’set-design’, må godt være her – selvom de ikke stemmer på Helle. De har hængt røde A’er op i loftet, fortæller de.
Mogens Lykketoft går rundt med en fadøl.
»Her kan ikke være så mange mennesker, og der er mange, der gerne ville have været med. Men det er meget vanskeligt for os at lave en åben fest, for jeg tror ikke, der findes en hal, som er stor nok,« siger den tidligere A-boss og mingler videre.
»Jeg synes, det kunne være sjovere med en stor hal, hvor man kunne holde en ordentlig fest. Det er der slet ingen tvivl om,« mener den 25-årige partisoldat Simon Enemærke.
’Vi vælger velfærd’ står der på et badge.
Klokken er 21.30. En flok unge DSU’ere skåler og synger slagsange. Man kan godt te sig som en vinder, selvom man er udråbt som taber.
Så narrehatten passer
21.55. Nede ad gaden og rundt om hjørnet har Ny Alliance booket sig ind på ungdomsdiskoteket ’Pink’, det tidligere Crazy Daisy. Her blev man førhen afvist af hærdebrede dørmænd, hvis man havde mørklødet hud, men i dag er det grønthandlerens søn, som er midtpunkt for festen. Naser Khader har endda placeret sin tørklædeindhyllede mor i en hjørnesofa udstyret med en skål Matador Mix, mens han selv lader vente på sig.
I baren er der varmrøget laks og oksemørbrad på spyd. Alt er gratis, også de dyreste drinks. Udenfor venter et større presseopbud på partiets tre stiftere.
»De drikker gravøl,« lyder meldingen fra en journalist.
En gråhåret SF’er ved navn Godfred Louis-Jensen maser sig gennem flokken for at lægge en hilsen til Khader.
»Hils Naser og sig, at nu har han fået, så narrehatten passer,« siger han til dørmanden. Alliance-formanden har engang i en debat kaldt Godfred for en narrehat, forklarer han.
Først en time senere kommer Naser Khader. På diskoteket sætter de ’Ny Alliance’-sangen på, men det knaser i højttalerne, og det hakker i tekstlinjen ’Skal vi løfte sammen? Som et parti med mening i’.
»Alt for mange havde urealistiske forventninger til ham,« hvisker et medlem af partiet, mens formanden holder en sejrstale, der mest lyder som en undskyldning.
Kandidaten Erik Willumsgaard får sig en fadøl i baren. Han stemte på Enhedslisten, oplyser han.
Rundt om en rampe
Det står 94-81 til de blå. I Dansk Designcenter går Konservativ Ungdom agurk, mens den fynske betjent Bendt Bendtsen maner dem til ro med en sikker sejrstale, skønt partiet ikke vandt nogen mandater.
Venstre tabte hele seks, men alligevel er det ’We Are The Champions’, der indhyller statsministeren, da han går op ad den blå løber i Øksnehallen. På tv ser det ud, som om stedet er fyldt til randen med råbende jakkesæt, men i virkeligheden er den tidligere kvægstald alt for stor til aftenens opbud af særligt inviterede støtter. De kan dårligt nå rundt om rampen, da Anders Fogh Rasmussen i slutningen af sin statsmandstale forsøger sig med en smule ungdoms-sprog:
»Nu ska I bare gå ud og fyre den løs,« råber han.
På Venstre-manér betyder det at synge ’Helle til EU’ og marchere ud i byen. Ved midnat er hallen stort set forladt. Den eneste kendis til stede er Farshad Kholghi (af pressen døbt ’Fars Colgate’), der står og ligner en, der hellere vil hjem.
Relight My Fire , gjalder Backstreeet Boys ud i den halvtomme hal.
Dyr øl med æbleskrog
Det ligner en fredag aften på den trendy Ideal Bar. Bortset fra de kulørte balloner i loftet og billedet af Margrethe Vestager, der hænger side om side med Sort Sol. Klokken er 00.40, der er fri adgang til Det Radikale Venstres fest, men øllet er hundedyrt, og eneste synlige madvare er et forladt æbleskrog.
»Det kan godt være, at VKO fortsætter, men ved I, hvad vi har givet dem? Vi har givet dem en rigtig opposition,« siger Vestager, da hun under stor jubel ankommer til baren. Hun har mistet otte mandater på at forlove sig med Helle Thorning-Schmidt, men det taler vi ikke om her til aften. Kandidaten Manu Sareen siger til sin sidemand, at »vi skal se muligheder, ikke begrænsninger«.
»Med det sammenhold, der er i det her parti, så vinder vi næste halvleg. For ved I hvad – de gode vinder til sidst, og der er ikke ret langt til slutningen,« slutter Margrethe Vestager oppe fra pulten.
Der er en, der griner. Ham tysser de på. For selv tabere har lov at føle sig som vindere.
Kjøller på pumperne
Uden for spillestedet Pumpehuset har der konstant stået 100 mennesker i kø. Hele aftenen. For her var gratis adgang og både bands og dj’s. Klokken 01.30 er der kun fem mennesker tilbage.
»Festen er slut,« siger koordinatoren Niels fra SF. Her er man på fornavn med hinanden.
På fjernsyn så det ellers ud til at være det vildeste party. De røde unge hyldede Formand Søvndal på så kultagtig vis, at det vakte minder om Povl Kjøllers comeback.
Øl er de løbet helt tør for, men de »har lidt ost ude bagved«, foreslår koordinatoren.
Og jo! I baglokalet sidder nogle tøser med dreadlocks. De spiser ost med ægte mayonnaise på skiveskåret rugbrød fra Netto. SF har også øko-leverpostej.
Det socialistiske folkeparti vandt 12 mandater. Partiet er valgnattens største triumfator – og så fejrer man det med en oste-hapser. Det hænder nemlig også, at en vinder kan ligne en taber.