Man så det ved det danske folketingsvalg sidste år, der gav Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne.
Man så det, da briterne stemte brexit igennem. Og man så det igen tirsdag, da Donald Trump sikrede sig nøglerne til Det Hvide Hus.
Mange af meningsmålingernes forudsigelser blev erstattet af en anden virkelighed på valgdagen, og det giver noget at tænke over for de institutter, der står bag.
Sådan lyder vurderingen fra Rune Stubager, der er valgforsker på Aarhus Universitet.
- De er nødt til at arbejde med det, der ligger bag tallene, siger han.
Han fortæller, at institutterne bearbejder tallene og opvejer forskellige elementer. Men på det seneste har der været mange nye faktorer at forholde sig til.
- Både ved brexit og valget i USA var der nye ting på spil. Brexit var en helt ny type problemstilling i Storbritannien, som man ikke havde den samme erfaring med at lave målinger på.
- I USA var der en ny type kandidat i form af Donald Trump, der har vendt op og ned på tingene, siger Rune Stubager.
The New York Times vurderede inden valget, at Demokraternes Hillary Clinton havde 84 procents chance for at blive præsident inden valgdagen.
Ifølge fivethirtyeight.com, der vurderede sandsynligheden for valgets udfald baseret på en lang række meningsmålinger, var Clinton desuden favorit til at vinde vigtige svingstater som Florida og Pennsylvania.
Delstater, som Donald Trump endte med at vinde.
Rune Stubager mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan sige, at meningsmålinger er blevet dårlige over en bred kam.
Men der er nogle væsentlige problemer, institutterne skal tage højde for.
- Når folk ikke gider at svare eller ikke vil svare, hvad de i virkeligheden mener, kan vi få den her type problemer.
- Problemet er så meget større i USA, hvor man har en lavere valgdeltagelse end i Danmark, så der skal man også tage højde for mulige ændringer i deltagelsen, siger forskeren.
/ritzau/