Der er lagt om til en gyser, når hollænderne i dag går til valg for anden gang på to år og hele femte gang inden for de seneste 10 år. Ingen aner, hvad resultatet bliver, og spændingen er stor.
Først og fremmest fordi halvdelen af vælgerne endnu ikke havde valgt side få dage før valgdagen. Meningsmålinger tyder på dødt løb mellem højrefløjen og venstrefløjen, efter at venstrefløjspartierne er gået stærkt frem under valgkampen.
En samlingsregering af partierne, der svarer til Socialdemokraterne og Venstre i Danmark ses som den mest sandsynlige udgang.
Den økonomiske nedtur, spareprogrammer og krisepakker står øverst på dagsordenen. Krisen har ramt de 12,5 millioner hollænderes pengepung hårdt.
Det var uenighed om en sparepakke, der skulle bringe Hollands underskud på statsbudgettet ned på de tre procent, EU forlanger, der fik den regerende højrefløjskoalition under statsminister Mark Rutte til at kollapse.
Den liberale Mark Rutte, der leder det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati, VVD, vil bringe Holland ud af krisen ved at spare og skære ned i det offentlige.
Det er ikke faldet i god jord. Og det socialdemokratiske PvdA og det venstreorienterede Socialistparti, SP, har med løfter om mindre besparelser og nye investeringer vundet mange vælgere over til sig, viser meningsmålinger.
Socialdemokraterne har i de seneste uger haft vind i sejlene og står til at få lige så mange mandater som Folkepartiet. Begge står til 35 mandater ud af parlamentets 150.
Fremgangen tilskrives i høj grad partiets ny leder, Diederik Samsom. Han er tidligere Greenpeace-aktivist og atomfysiker.
Med sin ligefremme optræden og indsigt har han vundet alle tv-debatter, og, siger iagttagere, givet et mere humant og mindre smertefuldt bud på at løse krisen.
- Mens Rutte kun vil løse krisen ved at spare - og kun spare, vil Samsom kickstarte økonomien med investeringer, siger Andre Krouwel, politisk analytiker ved Amsterdams Frie Universitetet, til AFP.
Men selv om de to partier giver hvert sit bud på at løse krisen, tror politiske iagttagere, at en regeringskoalition mellem de to og et mindre parti kan blive udgangen på valget, da det er eneste mulighed for at skabe en stabil regering.
- En bred koalition kan afslutte den politiske polarisering, og politikken kan vende tilbage til midten, siger arbejdsgivernes formand, Bernard Wientjes, til dpa.
Også Socialistpartiet (SP) og dets karismatiske leder, Emile Roemer, er imod store besparelser og EU's budgetkrav. Han vil også investere og forhøje skatten til 65 procent på indkomster over 1,2 millioner kroner.
Roemer har haft vind i sejlene og SP, der startede som et yderliggående maoistisk parti i 1972, så for blot en måned siden ud til at blive største parti med op til 40 mandater.
SP har dog tabt en del af sin opbakning de seneste uger, primært fordi Socialdemokraterne er gået frem.
Det indvandrerkritiske og EU-fjendtlige Frihedsparti under ledelse af Geert Wilders, der siden 2010 har støttet Ruttes regering, ser ud til at gå markant tilbage og miste en fjerdedel af sin opbakningen og gå fra 24 til 18 mandater.
/ritzau/