Små røde badges med teksten 'Støt medarbejderne - Fair forhold i DSB' bliver nu centrum for en ny strid mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB.
Dansk Jernbaneforbund kritiserer DSB's vagter for at bede folk, der bar de røde badges, om at forlade Fredericia Banegård, mens der var en demonstration igang på pladsen udenfor.
Ved demonstrationen deltog blandt andet forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, der holdt tale for forsamlingen.
Han er oprørt over de beretninger, han har fået fra sine medlemmer, der var tilstede i Fredericia den 4. december.
- Jeg synes, det er helt vanvittigt. Man har en fredelig anmeldt demonstration udenfor, og så forstår jeg ikke, at folk ikke må gå ind og få varmen, bare fordi der er en demonstration, der ikke lige passer DSB, siger Henrik Horup til Avisen.dk.
Kritikken kommer midt i en afgørende fase i de igangværende forhandlinger om togpersonalets arbejdsforhold. Mandag blev parterne enige om et forlig om arbejdstiden for lokomotivførerne på S-togene, men parterne er fortsat splittede. Intet bliver nemlig skrevet under, før der ligger en aftale for alle.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
DSB meldte sig tidligere i år ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
DSB's beslutning hænger sammen med, at der er sket en liberalisering af togdriften i Danmark, hvor blandt andet Arriva kører flere steder i Jylland, og derfor vil DSB gerne have arbejdsvilkår, der ligner konkurrenternes.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst - Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:
* Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
Mandag den 10 december faldt et delforlig på plads om arbejdstiden for de knap 500 lokomotivførere i S-togene. Aftalen bliver dog først underskrevet, når der er en samlet aftale for alle knap 3.000 medlemmer på plads. Ifølge Avisen.dks oplysninger betyder aftalen på S-togene, at mere weekendarbejde kan placeres ved frivillighed.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund, Ritzau
Demonstrationen fandt sted udenfor DSB's ejendom, men altså lige foran Fredericia Banegård. Ved demonstrationen deltog både medlemmer af Dansk Jernbaneforbund og en række andre fagforbund, der var mødt op for at vise deres støtte til de ansatte hos DSB. Flere af de fremmødte havde badges på tøjet.
- Uanset om man har det badge på eller ej, mener jeg ikke, man skal smides ud af en banegård. Det var først, da demonstrationen var slut, at folk fik lov at komme ind igen, siger Henrik Horup.
En af dem, der var i kontakt med vagterne, er Kent L. Jensen, der er lokomotivfører og desuden lokalgruppeformand for Lokomotivpersonalets Områdegruppe i Odense. Han beskriver følgende hændelsesforløb.
- Jeg er i uniform til demonstrationen, og på et tidspunkt vælger jeg at gå ind og købe en kop kaffe, som jeg drikker i ventesalen. Der kommer så et par kolleger ind, der er i civilt tøj, og har de her badges på. En af vagterne gør os så opmærksom på, at vi ikke må opholde os i ventesalen iført de her badges, siger Kent L. Jensen om episoden til Avisen.dk.
Han og kollegerne endte dog med at få lov at blive i ventehallen af vagten, fordi de ventede på deres tog, der gik 20 minutter efter.
DSB afviser - men bekræfter vagterne
I DSB bekræfter Jørgen Dyrendal Rasmussen, der er chef for DSB's stationsservice, at der var vagter til stede. Han fortæller samtidig, at det er helt normalt procedure.
- Jeg kan sige helt generelt, at hvis vi bliver bekendt med større arrangementer på vores stationer, træffer vi de nødvendige foranstaltninger, der skal sikre, at andre aktiviteter kan afvikles fornuftigt. Det har vi også gjort i det her specifikke tilfælde. Der er normalt også vagter på Fredericia Station, der kommer forbi engang imellem, siger Jørgen Dyrendal Rasmussen til Avisen.dk.
Ifølge DSB har vagterne ikke givet udtryk for, at folk skulle være blevet bedt om at forlade ventehallen.
- Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være episoder. Det er ikke de tilbagemeldinger, vi har fået fra vagterne. Jeg har fået oplyst, at der selvfølgelig er folk, der har været inde og købe en kop kaffe, men alt er foregået i fred og fordragelighed, siger Jørgen Dyrendal Rasmussen.
Han oplyser, at det generelt kræver tilladelse, hvis man vil uddele brochurer eller andet materiale på DSB's ejendom. Efter at have talt med vagterne, er det ikke hans indtryk, at der er blevet handlet anderledes end normalt. Men han er parat til at undersøge sagen nærmere.
- Vi har ikke en oplevelse af andet, end at vagterne har handlet, som de normalt gør. Jeg er heller ikke bekendt med, at vi har fået andre henvendelser om det her endnu, men det er klart, at hvis der gør det, vil vi undersøge det mere konkret, siger Jørgen Dyrendal Rasmussen.
Det er sådan et badge her, der er sagens kerne.