30-årige Tine Mølgaard har i 10 år været sammen med lokomotivføreren Michael Mortensen. De bor i den nordsjællandske by Espergærde med deres to børn, og jobbet som lokomotivfører giver til tider udfordringer.
De igangværende forhandlinger mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund om en række nye lokalaftaler har pustet liv til diskussionen om, hvor fleksible medarbejderne, skal være.
DSB meldte sig tidligere i år ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
DSB's beslutning hænger sammen med, at der er sket en liberalisering af togdriften i Danmark, hvor blandt andet Arriva kører flere steder i Jylland, og derfor vil DSB gerne have arbejdsvilkår, der ligner konkurrenternes.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst - Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:
* Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund, Ritzau
For hvor meget mere fleksible kan man egentlig forvente, at de ansatte skal være? Det spørgsmål fik Tine Mølgaard til tasterne på Facebook.
Michael er lokomotivfører i 'reserven', hvilket vil sige, at han ikke har faste ture, men dækker ind, hvor der er huller. Dermed kender han kun sine vagter otte dage i forvejen. Og det sætter pres på planlægningen, når hverdagen skal gå op med to små børn og forældre i job.
- Vi har i forvejen ikke ret meget tid sammen. Nogle gange henter Michael børn, og så kommer jeg sent hjem, hvorefter han skal ind på Hovedbanegården og sove, fordi han har morgenvagt og ellers ikke kan møde til tiden. Der er mange weekender og aftener, vi ikke har haft sammen, siger Tine Mølgaard til Avisen.dk.
Hun peger også på ferier og helligdage, hvor de ansatte får et ferienummer, der deles tilfældigt ud efter en algoritme på en computer. Dermed kan de ansatte ikke være sikker på andet, end at de får ferie i perioden maj til september. Og med børn i skolealderen betyder det, at hun i år havde børnene alene i to uger af sommerferien.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget
Rammer hele arbejdsmarkedet
Et af stridspunkterne mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund er de såkaldte tidslommer på 11,5 time, hvor vagtens start ligger indenfor tidsrummet. Det reelle tidspunkt vil de ansatte først få at vide fem dage før vagten, og det gør det svært at planlægge en hverdag med børn.
Især når man som Tine Mølgaard selv har et job at passe som kommunalt ansat psykolog for børn og unge.
- De ansatte skal reservere 178 timers fritid over 12 uger ad gangen, som de først kan disponere over helt ned til fem dag før. Det er dage, hvor vi ikke kan vide, om han kan hente børn. Det betyder at jeg de dage, hvor der er lagt tidslommer ind, ikke kan holde møder med borgere og samarbejdspartnere i skoler og daginstitutioner, fordi vi skal være sikre på, at jeg kan nå at hente børn i tilfælde af, at Michael ikke kan.
- Det her har ikke kun konsekvenser for de DSB-ansatte men også for det øvrige arbejdsmarked. Vi er mange tusinde ægtefæller og børn, der bliver ramt, siger Tine Mølgaard.
'Frontpersonalet gøres til skurke'
Hun er bekymret for, at retorikken fra DSB kan være med til at vende folkestemningen mod de ansatte.
- Jeg oplever, at medarbejderne af DSB hænges ud som nogle, der tager kunderne som gidsler. Ministeren ( transportminister Ole Birk Olesen (LA), red.) siger, at Dansk Jernbaneforbund skærer den gren over, de sidder på. Frontpersonalet gøres til skurke. Der mangler nuancering i medierne dækning af sagen, der kun fokuserer på arbejdsnedlæggelserne og ikke hvorfor, arbejdet nedlægges, siger Tine Mølgaard.
Hun håber, at borgere, der har været berørt af arbejdsnedlæggelserne, har forståelse for, hvad der er på spil.
- Jeg forstår godt, at det er frustrerende for passagererne. Men medarbejderne tager en kamp, der handler om arbejdsvilkår og familieliv, og den kamp kan ligeså hurtigt ramme andre faggrupper. Lærerne stod alene i sin tid, og se hvordan det endte, siger Tine Mølgaard:
- Som lokomotivfører har du et helt almindeligt lønmodtager arbejde, men samtidig skal du give afkald på dit familieliv. Det, synes jeg, er et skråplan. For at have en velfungerende virksomhed, skal man også have motiverede medarbejdere, og det kræver et godt samarbejde mellem de ansatte og ledelsen.
Hvordan hænger det at have et godt samarbejde med DSB sammen med, at man nedlægger arbejdet i strid med overenskomsten?
- Jeg ser det som et udtryk for, hvor ekstrem situationen er blevet, og hvor pressede medarbejderne er. Jeg tror også, der er et element af afmagt over, at man ikke kan gøre noget ved situationen. De har ikke andre greb end det her, siger Tine Mølgaard.