Et flertal af danskerne bakker op om medarbejderne i DSB, der i øjeblikket forhandler med transportgiganten om nye arbejdstidsregler.
Det viser en ny meningsmåling udført af analyseinstituttet Voxmeter for Dansk Jernbaneforbund. Her er 1.012 repræsentativt udvalgte danskere blevet spurgt.
54 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de støtter medarbejderne, mens 13 procent støtter DSB's ledelse. 33 procent har svaret 'ved ikke'.
Lige nu er DSB og Dansk Jernbaneforbund i gang med forhandle nye lokalaftaler om cirka 3.000 medarbejderes arbejdsforhold. Undervejs i forløbet har lokomotivførere og togførere flere gange nedlagt arbejdet med forsinkelser og aflyste tog til følge.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
DSB meldte sig tidligere i år ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
DSB's beslutning hænger sammen med, at der er sket en liberalisering af togdriften i Danmark, hvor blandt andet Arriva kører flere steder i Jylland, og derfor vil DSB gerne have arbejdsvilkår, der ligner konkurrenternes.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst - Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:
* Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
Mandag den 10 december faldt et delforlig på plads om arbejdstiden for de knap 500 lokomotivførere i S-togene. Aftalen bliver dog først underskrevet, når der er en samlet aftale for alle knap 3.000 medlemmer på plads. Ifølge Avisen.dks oplysninger betyder aftalen på S-togene, at mere weekendarbejde kan placeres ved frivillighed.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund, Ritzau
Støtten fra danskerne glæder Dansk Jernbaneforbunds formand, Henrik Horup, der betegner sympatien som 'vigtig,' fordi DSB er et statsligt selskab.
- Dermed er DSB vores alles ejendom. Der må være grænser for, hvor brutal en fremfærd et statsligt selskab kan have overfor deres medarbejdere. Sympatien er også vigtig, fordi vores medlemmer står ansigt til ansigt med danskerne hver dag. Derfor betyder det selvfølgelig meget for det enkelte medlem at vide, at der er stor forståelse for vores nuværende kamp for fair forhold, skriver Henrik Horup i en mail til Avisen.dk.
En større tendens
Han ser et større perspektiv i signalet fra danskerne i undersøgelsen:
- Jeg tror, at sympatien også er et udtryk for, at mange – særligt offentligt ansatte – oplever et pres for forringelser af deres egne løn- og arbejdsvilkår. Mange tilkendegiver over for mig, at konflikten opleves som en del af en større tendens. Det er jernbanens folk i dag, men hvem er det i morgen,? spørger Henrik Horup.
Det har ikke været muligt at få et interview med DSB om den nye undersøgelse.
- Vi har i DSB ikke noget behov for at gå ind i en debat om danskernes forståelse af og holdning til uenighederne i forhandlinger om lokalaftaler til Jernbaneoverenskomsten, skriver Poul Gemzøe-Enemark i en mail til Avisen.dk.
Han pointerer, at DSB har sit fokus på at komme i mål med forhandlingerne med togpersonalets organisation. Et fokus, der giver resultater, mener underdirektøren.
- Vi har indtil videre opnået enighed om indholdet af lokalaftaler, der omhandler tillidsrepræsentanter og arbejdstiden for lokomotivførere i S-tog, skriver Poul Gemzøe-Enemark.
Dansk Jernbaneforbund har tidligere gjort det klart, at der ikke underskrives delaftaler før et samlet forlig er på plads.
Støtten til de DSB-ansatte var også til at mærke onsdag foran Christiansborg, hvor en lang række andre fagforbund bakkede op. Foto: Nicolai Jaquet/Avisen.dk
Opbakning har stor betydning
Arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, forklarer, at det i en højspændt forhandlingssituation betyder noget at have folkelig opbakning.
- Særligt fordi der ikke er tale om normale overenskomstforhandlinger, men forhandlinger om lokalaftaler. Derfor kan man ikke trække konfliktvåbnet og ramme DSB økonomisk, og derfor betyder det noget, at man kan lægge pres politisk, siger Laust Høgedahl til Avisen.dk.
Han mener, at netop denne sag er helt speciel i og med, at DSB er statsligt ejet.
- Det, der kendetegner sagen, er at DSB rykkede fra en offentlig til en privat overenskomst, da man meldte sig ind i Dansk Industri. Det er i sidste ende politikerne, der er ansvarlige for og har godkendt det. Så hvis de ansatte i DSB har folkets opbakning, kan det presse politikerne på Christiansborg, forklarer Laust Høgedahl.
Han vurderer dog, at politikerne bør blande sig udenom, så længe der forhandles. Samtidig pointerer forskeren, at de ansatte skal gøre alt for, at sympatien ikke vender.
- De ansatte skal balancere på en knivsæg i forhold til at lægge et pres på DSB, som man har gjort med de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Men det må ikke kamme over. Hvis arbejdsnedlæggelser går hårdt udover almindelige mennesker, der ikke kan komme med toget, er der en risiko for, at sympatien svinger. Og det vil stille medarbejderne dårligere, siger Laust Høgedahl.
Der er nye forhandlinger mellem DSB og Jernbaneforbundet i næste uge.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Dansk Jernbaneforbund i perioden 6.-11. december 2018.
Undersøgelsen er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført 1.012 interviews.
Deltagerne har besvaret følgende spørgsmål: Der har i den seneste måned været en række arbejdsnedlæggelser blandt medarbejderne hos DSB. Årsagen er uenighed om medarbejderindflydelse og arbejdstidsregler i DSB. Hvem har du størst sympati med i denne sag?
Hertil svarer 54 procent, at de har størst sympati med medarbejderne. 13 procent svarer 'ledelsen i DSB.' 33 procent 'ved ikke.'