Mange tusinde rejser har gennem november været ramt af forsinkede tog eller aflysninger hos DSB på grund af fire arbejdsnedlæggelser.
Den seneste betyder, at alle S-tog holder stille fredag morgen.
Den forstyrrede togdrift bunder i en konflikt mellem lokomotiv- og togførerne og DSB om en ny arbejdstidsaftale.
DSB meldte sig tidligere i år ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
DSB's beslutning hænger sammen med, at der er sket en liberalisering af togdriften i Danmark, hvor blandt andet Arriva kører flere steder i Jylland, og derfor vil DSB gerne have arbejdsvilkår, der ligner konkurrenternes.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst - Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:
* Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund.
/ritzau/