Første juledag, den 25. december, træder et EU-direktiv i kraft. Det åbner for, at driften af flere tog kan sendes i udbud - altså overgå fra DSB til private selskaber. Direktivet får pendlere til at frygte dårligere service, og at folk i udkantsdanmark får færre og dyrere togforbindelser.
Anne Fiber, der er talsperson for Østfynsk Pendlerklub, siger til Avisen.dk:
- Vi synes ikke, at udliciteringer er vejen frem. Vi ser nogle grundlæggende problemer med jernbanedriften, hvor der ikke er blevet investeret nok i årevis, og hvor man ikke har tænkt frem.
I 2017 blev det aftalt, at S-togsdriften og tre andre strækninger skal udbydes. En af de strækninger, som kommer i udbud fra 2020, er Svendborgbanen på Fyn, som ligger i Anne Fibers pendlerområde.
- Svendborgbanen har kun ét spor til begge retninger på noget af strækningen, så en enkelt lille forsinkelse forplanter sig hurtigt ud i hele systemet. Men i stedet for at bygge flere skinner, udliciterer man bare banen og regner med, at en ny aktør kan løse problemerne.
- Det er blevet en politisk abe, som man sminker, og så kaster man den ind i ringen igen, siger Anne Fiber.
Pendlere frygter dårlig service
En af de andre strækninger, som der blev lavet udbudsaftaler om i 2017, er Østerport Station i København til og fra Malmø. Her skal Skånetrafiken stå for togkørslen fra 2021.
For de medlemmer i pendlerklubben Kystbanen, der plejer at taget toget direkte til Sverige, betyder det, at de skal skifte på Østerport. Talsmanden for de 6.500 medlemmer i pendlerklubben, Michael Randropp, er betænkelig ved situationen:
- Der mangler stadig spor nok til togene på strækningen, og vi har ikke fået svar på, hvordan man vil sikre mere rettidighed, som er et stort problem. Desuden er der endnu ikke taget stilling til billetsystemet. Jeg frygter, at man allerede er ved at tage hul på et differentieret system (hvor man eksempelvis til den samme togrejse skal købe billetter fra to forskellige selskaber, red.), siger Michael Randropp.
Han tvivler desuden på, om private aktører vil yde en service, der er acceptabel for passagererne.
- Når der er sporarbejde, så er DSB virkelig gode til erstatningstrafik. Togbusserne kører ofte og rettidigt. Vi har haft sporarbejde de sidste to somre, og passagererne var så tilfredse med DSB’s busservice, at de næsten ikke ville tilbage i toget igen.
- Alle steder i Europa har jeg set, at private selskabers erstatningstrafik er væsentlig ringere med langt færre afgange. Mange private selskaber sparer på den service.
Yderområder kan blive overset
Også uden for sit eget område forudser Michael Randropp forringelser:
- Jeg kan være bange for, at man ikke får dækket hele landet, hvis det hele baseres på udbud, og det er imod princippet om 'et samlet Danmark.' Nogle linjer er ikke rentable, og så kan yderområderne blive afhængige af, at staten subsidierer.
- Det er spørgsmålet, om man tager højde for det i udbuddene. Det nytter ikke med et ekstra spor på motorvejen, hvis man maltrakterer den kollektive trafik så meget, at der er brug for halvandet ekstra spor, siger Michael Randropp.
Serviceringen af de tyndt befolkede områder er højt på listen af kritikpunkter fra udbuds-modstandere. Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested er en af dem:
- Problemet er, at man mister sammenhængen i togdriften, og man mister stordriftsfordelene. I dag kører vi på selv de tyndeste strækninger, fordi vi dermed sikrer mobiliteten, men det bliver dyrere, som man kan se på erfaringerne fra England, fordi der kommer et profitmotiv ind i billedet, siger Henning Hyllested.
Ordførere: Vi vil ikke nedlægge strækninger
Socialdemokratiet er principielt modstander af udbud, netop med tanke på yderområderne:
- Vi synes ikke, det er i Danmarks interesse, at det hele kommer i udbud. Vi synes, det giver god mening at have statslig indflydelse og en samfundsmæssig kontrol, som sikrer, at det hele ikke bliver splittet op i atomer, så det for eksempel bliver dyrere for passagerer på mindre lukrative strækninger.
- Med flere udbud kan vi miste kontrol og indflydelse, især i de tynde områder, siger Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet.
Både fra Venstre og Dansk Folkeparti, som er tilhængere af udbud, lyder beroligende toner for yderområderne:
- Jeg mener ikke, at vi skal lukke togstationer eller nedlægge strækninger, siger Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti.
Ifølge Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen vil hans parti heller ikke forringe servicen i de tyndt befolkede landsdele:
- Vi skal have et Danmark, der hænger sammen, så vi vil fortsætte med at støtte de strækninger, der giver underskud, og vi har ingen planer om at nedlægge nogen, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Åbningen af jernbanemarkedet har ikke været omkring Folketinget, men implementeres i dansk lov via bekendtgørelser.
DSB har kontrakt med staten i fem år mere, men den kan ændres løbende via politiske aftaler, som det altså allerede er sket i flere omgange. Med åbningen af markedet fra 25. december er bolden givet op for flere udbud.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) oplyser til Avisen.dk, at der ikke er konkrete nye udbud på bordet lige nu, men det er en del af regeringsgrundlaget, at der skal udbydes markant mere togtrafik i Danmark.
- Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at udbyde yderligere togtrafik, men det er for mig at se vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi sikrer den bedste og billigste togtrafik, siger Ole Birk Olesen til Avisen.dk.
Læs mere uddybet version af artiklen her.