DSB og Dansk Jernbaneforbund nåede mandag en smule tættere på en aftale for lokomotivførerne, som flere gange har nedlagt arbejdet i november, hvilket har påvirket togdriften i hele landet.
Således er en aftale om arbejdstiden for 500 lokomotivførere i S-togene på plads. Intet bliver dog underskrevet, før man har en aftale for alle 3000 lokomotivførere, togførere og stationsbetjente.
Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ser aftalen som et vigtig skridt i forhandlingerne, omend der stadig er lang vej igen.
- Spørgsmålet om arbejdstid har været en af de største knaster, så det er rigtig positivt, at man har knækket en nød der.
- Omvendt er der stadig meget, man mangler at forhandle på plads. Så man er langt fra at være i mål, men det er et lille og vigtigt skridt i den rigtige retning, siger han.
Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, der forhandler på de DSB-ansattes side, siger, at aftalen blot er et lille komma.
Organisationen mener, at DSB bevidst forsøger at male et billede af, at de samlede forhandlinger stort set er i mål.
Laust Høgedahl genkender billedet af, at hver side i forhandlingerne forsøger at tage teten.
- Begge parter har behov for at positionere sig i forhold til de videre forhandlinger. DSB melder ud, at de har en aftale, og at der er skred i forhandlingerne.
- Lønmodtagerne har et stærkt behov for at melde ud, at kampen ikke er slut endnu.
- Selv om man har lavet en aftale her, bliver den kun ført til protokol. Der er altså intet, der binder indtil videre, før alt er på plads og underskrevet, siger Laust Høgedahl.
Han vil ikke spå om, hvornår flere aftaler kan komme på plads, men han vurderer, at den nylige politisering af konflikten kan få det til at trække ud.
Senest har flere af de røde partier indkaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) til en hasteforespørgsel om sagen.
De vil have ministeren til at sikre sig, at ledelsen i DSB ikke kører forhandlingerne af sporet, som transportordfører for Enhedslisten Henning Hyllested har formuleret det.
Arbejdsretten har tidligere afgjort, at det har været i strid med de ansattes overenskomst, at de nedlagde arbejdet.
- Det hele bliver politiseret nu, og det kan godt få det til at trække ud og komplicere forhandlingerne.
- Lønmodtagerne kan ikke lovligt benytte sig af sit strejkevåben, og så forsøger man jo at lægge pres på ledelsen i DSB, og det kan være ved at politisere forhandlingerne, siger han.
/ritzau/