På en af årets helt store rejsedage er der opstået en ny strid mellem DSB og togpersonalets faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund.
I et oplag på Facebook skriver forbundsformand Henrik Horup til medlemmerne:
'Det er ubegribeligt, at DSB ikke få dage før jul kan holde sig fra at skabe uro. Men det er direktionens valg, og visse direktører vil konflikten.'
Den markante melding fra forbundsformanden kommer, efter DSB har trukket en række medarbejdere i løn efter en række overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Ud over medarbejdere, der deltog i de seneste fire arbejdsnedlæggelser i november, er en række lokomotivførere, der meldte sig syge i sommer, hvor der også var knas i samarbejdet, nu blevet trukket i løn for fraværet. DSB har nemlig fået Arbejdsrettens ord for, at der var tale om en 'maskeret arbejdsnedlæggelse.'
Ifølge Jernbaneforbundets formand er løntrækket imidlertid en realitet, selv om forbundet 'allerede har nægtet at godkende de lister (med medarbejdere, red.), som DSB fremlagde.'
Fire gange i november nedlagde forskellige grupper af lokomotivførere og togførere arbejdet i utilfredshed med de aktuelle forhandlinger om arbejdstid. Arbejdsretten har konstateret, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststidige og tillige fastlagt bod.
Den nye strid trækker tråde tilbage til sygemeldingerne i sommer.
'Det er ganske store beløb, som DSB i sin iver for at vise handlekraft og styrke har valgt at trække,' skriver Henrik Horup på Facebook.
Han tilføjer, at netop spørgsmålet om, hvilke konkrete medarbejdere, der skal trækkes i løn, først skal afklares endeligt i henholdsvis Arbejdsretten og Tjenestemandsretten til januar.
'Dansk Jernbaneforbund har allerede konstateret fejl, men DSB har valgt også her at se stort på, at der er retslig behandling i det nye år,' skriver Henrik Horup.
I DSB mener underdirektør Poul Gemzøe-Enemark, at løntrækket er foregået helt efter bogen.
- En arbejdsgiver, der ikke får leveret sin arbejdskraft, kan selvfølgelig trække medarbejderene i løn. Vi har en helt klar formodning om, at de medarbejdere, som vi har på listen, ikke har haft lovligt fravær, siger Poul Gemzøe-Enemark.
Han pointerer, at medarbejdere, der var sygemeldte før og efter sommer-uroen, ikke er blevet trukket i løn.
- Vi har virkelig sorteret fra, siger Poul Gemzøe Enemark.
Forholdet mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund har længe været konfliktfyldt, ikke mindst efter at DSB for et år siden meldte sig ind i Dansk Industri og dermed løsrev sig fra de statslige overenskomster. Samtidig opsagde DSB en lang række lokalaftaler om blandt andet arbejdstid.
Forhandlingerne om nye lokalaftaler har trukket i langdrag, men for nylig faldt arbejdstidsaftaler for henholdsvis S-togenes lokomotivførere og togførerne i fjern- og regionaltog på plads.
Forhandlingerne om lokomotivførerne, der kører fjern- og regionaltog, er derimod endnu ikke i hus. Derudover mangler aftaler om blandt andet løn, pension og medarbejderindflydelse.
Hvorfor trækker I medarbejderne i løn vel vidende, at Dansk Jernbaneforbund bestrider navnene på jeres liste - og på et tidspunkt, hvor stemningen i forvejen er højspændt?
- Jeg synes, at det er fair, at vi trækker i lønnen, når der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som koster mange millioner kroner og betyder, at rejsende ikke kan komme frem og tilbage. Vi har en forpligtelse til at trække disse medarbejdere i løn, siger Poul Gemzøe-Enemark.
Danske Jernbaneforbund har nu hasteindkaldt DSB til fællesmøde den 28. december på baggrund af striden om løntrækket.
Poul Gemzøe-Enemark afviser, at der skulle være direktører i DSB, der går efter konflikt, som Jernbaneforbundets formand skriver på Facebook.
- Vi har lige indgået arbejdstidsaftaler for togpersonalet og for lokomotivførerne på S-tog plus en aftale om tillidsrepræsentanter, hvor Henrik Horup var med. Vi vil overhovedet ikke konflikt. Vi følger reglerne på det danske arbejdsmarked. Det er vi berettigede og forpligtigede til, siger Poul Gemzøe-Enemark.