En privat ansat funktionær, der mister jobbet og kommer på dagpenge, får kun, hvad der svarer til 42 procent af lønnen. I 1982 svarede den højeste dagpengesats til 62 procent af lønnen.
Det fremgår af en oversigt, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Her er udviklingen i kompensationsgraden for dagpengene i årene 1982 til 2009 udregnet for fire familietypemodeller. Den viser, at en mandlig faglært LO-arbejder i 1982 kunne se frem til en kompensation på 70 procent af lønnen i tilfælde af ledighed. I år er der kun udsigt til, at dagpengene dækker 58 procent af lønnen.
En kvindelig ufaglært LO-arbejder kunne i 1982 få 87 procent af lønnen i dagpenge, men i år kun 72 procent af lønnen. Endelig er kompensationsgraden for en tjenestemand siden 1982 faldet fra 71 procent til 61 procent.
En lønmodtager kan højst få 90 procent af sin løn i dagpenge. Det svarede i årets priser til 99.100 kroner i 1982 mod 188.500 kroner i år. Priserne er imidlertid rendt fra lønniveauet, så købekraften af dagpengemaksimum er faldet med 3,5 procent siden 1982.
Det hænger sammen med et kraftigt fald i købekraften på 14 procent i årene 1982 til 1987. Siden da er købekraften af dagpengene steget støt og roligt. Alene i den siddende regerings tid er købekraften af dagpengene steget med fem procent, oplyser beskæftigelsesministeren.