Skoler, sportshaller og forsamlingshuse bliver 21. november indrettet med stemmebokse, hvor borgere kan sætte deres kryds ved valget til kommunerne og regionerne.
Men afstanden til valgstederne er i løbet af de seneste år blevet længere, i takt med at antallet af valgsteder er faldet støt.
I år er der 1387 valgsteder, mens der ved valget i 2005 var 1831 valgsteder.
Der er altså i løbet af de seneste fire valg blevet 444 færre valgsteder. Det svarer til, at lige omkring en fjerdedel af valgstederne er lukket.
Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det en "ret dramatisk udvikling".
- Det har en praktisk betydning, fordi der for nogle bliver længere til valgstedet, siger Roger Buch.
- Både dansk og international forskning viser, at der er en lidt større risiko for, at man ikke stemmer, jo længere der bliver til valgstedet, siger han.
Ifølge Roger Buch er det særligt unge, ældre og samfundets svage grupper, som vil undlade af stemme.
- Det er dem, der i forvejen med mindst sandsynlighed går hen og stemmer, som dropper at stemme, så snart der kommer nogle ekstra barrierer, siger han.
Det er suverænt kommunerne, der bestemmer, hvor mange valgsteder, der skal være ved et valg.
Det er også kommunen, der har ansvaret for, at eksempelvis ældre eller handicappede, der ikke selv kan fragte sig til et valgsted, får mulighed for at stemme.
I Ældre Sagen er man bekymret over lukningen af valgsteder, fordi organisationen frygter, at det vil afholde nogle ældre fra at stemme.
- Jeg synes, at det er en trist udvikling, hvis den længere afstand kommer til at udgøre en barriere for, at ældre stemmer, siger Mirjana Saabye, som er chefkonsulent i Ældre Sagen.
Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, som har nedlagt valgsteder. Siden valget i 2013 er 11 ud af 36 valgsteder lukket. Det betyder, at der i år er 25 valgsteder.
Borgmester Iver Enevoldsen (V) fortæller, at det er af administrative hensyn, at kommunen har besluttet, at der i år skal være færre valgsteder.
- Ved nogle var der under 300 stemmeberettigede, og det var for lidt i forhold til det, vi skal administrere.
Borgmesteren bekymrer sig ikke om, hvorvidt det betyder, at eksempelvis ældre borgere vil droppe at sætte et kryds.
- Vi har erfaring fra folketingsvalget, og der gav det ikke nogen mærkbar ændring i valgdeltagelsen, siger Iver Enevoldsen.
/ritzau/