Landets læger og it-eksperter advarer mod regeringens vækstplan på sundhedsområdet.
Målet er at trække investeringer til Danmark ved at give forskere og medicinalindustrien en mere enkel adgang til befolkningens sundhedsdata, som blandt andet tæller millioner af blodprøver og vævsprøver.
Men planen truer borgernes anonymitet og privatliv, mener Lægeforeningen ifølge Jyllands-Posten.
- Det er potentielt et stort problem, at man vil gøre data kommercielle.
- Man kan frygte, at dele af industrien vil være villig til at betale store summer for eksempelvis at kunne spore de personer, som skal have medicin resten af livet, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, til Jyllands-Posten.
Sidste år blev Danmarks Nationale Biobank etableret under Statens Serum Institut. Med tiden skal den indeholde 15 millioner biologiske prøver udtaget fra danskernes kroppe.
De biologiske prøver - som er koblet med oplysninger om cpr-numre, medicinforbrug, sygdomsforløb mv. - giver forskere nye muligheder for blandt andet at spore sygdomme på et tidligt stadie.
Også it-eksperter er bekymrede for regeringens plan.
- Man lukker sig ind i en forestilling om, at det er muligt at anonymisere alle de stærkt personfølsomme oplysninger om borgerne, siger Niels Elgaard Larsen, bestyrelsesformand for IT-Politisk Forening og ph.d. i datalogi, til Jyllands-Posten.
- Men hvis du ved, at patienten er en 192 centimeter høj mand, der bor på Falster og er blevet opereret i stemmebåndet, kan det faktisk være nok til at identificere ham.
Mads Melbye, sektordirektør på Statens Serum Institut, afviser, at der er grund til bekymring.
- Der er brug for et fornuftigt samarbejde med den private industri, hvis vi skal finde nye behandlingsmuligheder. Men den enkeltes identitet kommer aldrig ind i billedet, siger han.
/ritzau/