Røde tal dominerede de amerikanske og europæiske aktiekurser i går, efter kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's meddelte, at USA kan miste sin status som verdens mest sikre økonomi.
Problemet er den amerikanske gæld, der lyder på enorme 14,3 billioner dollars, som Standard & Poor's tvivler på, at de amerikanske politikere kan håndterer.
Den negative udmelding fra kreditvurderingsbureauet sender i dag aktier, valutaer og renter på en rutsjetur i Asien.
Det toneangivende japanske aktieindeks, Nikkei, er faldet med 1,2 procent, mens Hang Seng-indekset i Hongkong er faldet med 1,3 procent.
Det er især store eksportører til det amerikanske marked som eksempelvis Toyota, som fører an i faldet.
Senere i dag kommer nøgletallene for antallet af nye boliger i USA. Det ventes, at dette tal er stigende, hvilket formentlig vil afdæmpe krisetegnene en smule.
Kilde: Børsen