USA's forsvarsminister, James Mattis, understreger ved ankomsten onsdag til møde med sine Nato-kolleger i Bruxelles USA's fortsat opbakning til den vestlige forsvarsalliance.
- Alliancen er og forbliver det faste fundament for USA og for hele det transatlantiske samfund. Vi er tæt knyttet sammen, og præsident Trump har udtalt sin stærke støtte til Nato, siger Mattis.
Men den amerikanske minister understreger ved sin debut i Nato-kredsen også, at samtlige 28 Nato-lande skal betale deres andel af det fælles forsvar.
- Det er helt på sin plads og et rimeligt krav, at alle, der nyder godt af det bedste forsvar i verden, også bærer hver deres forholdsmæssige andel af de nødvendige udgifter for at forsvare friheden.
- Jeg er her for at lytte til mine ministerkolleger og for at have en åben samtale mellem venner og allierede om vores fælles og delte forpligtelser, siger Mattis på vej ind til mødet.
USA har forud for mødet lagt fornyet vægt på en topmødebeslutning fra 2014.
Stats- og regeringscheferne enedes dengang om en målsætning om, at alle lande i 2024 skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret.
Sidste år levede kun fem lande - USA, Grækenland, Storbritannien, Estland og Polen - op til det mål. Danmark lå på 1,17 procent.
Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg og flere af de øvrige landes forsvarsministre har på vej ind til mødet udtalt opbakning til målet om to procent.
Det gælder blandt andre den tyske minister, Ursula von der Leyen.
- Vi europæere er nødt til at yde mere for at etablere sikkerhed i Europa - og det betyder også investeringer, siger von der Leyen.
Danske Claus Hjort Frederiksen (V) bakker også op om den generelle målsætning. Men da det danske forsvarsforlig løber over fem år, tør han ikke komme med mere konkrete løfter.
- Det vil jeg meget nødig udtale mig om. Men det er klart, at der skal vises en stigende kurve i den næste femårige forsvarsforligsperiode, siger Hjort og konstaterer, at Danmark i hvert fald ikke når to procent i 2022.
/ritzau/