En del af Nordkoreas problemer med Sydkorea og også USA handler om landets atomprogram.
Men på det seneste er konflikten blevet skærpet, efter at Nordkorea skulle have sænket det Sydkoreanske krigsskib Cheonan, hvor 46 mennesker døde. Nordkorea har hele tiden nægtet, at torpedoen skulle stamme fra et af deres skibe, hvilket har fået konflikten til at gå totalt i hårdknude.
Derfor overvejer USA nu at tage imod en invitation fra det Nordkoreanske styre og sende en forhandler til Nordkorea. Det forventes at blive guvernør Bill Richardson.
Og ifølge den Sydkoreanske avis, der citerer flere diplomatiske kilder, skulle der være forsonende toner mellem de to parter.
"Den nordkoreanske regering leder efter en mulighed for at vende situationen gennem Richardson, efter at de har malet sig selv op i et hjørne med hele Cheonan-episoden," udtaler en kilde til JoongAng Daily.
De højtstående fortæller også, at Nordkorea menes at være klar til at komme med indrømmelser.