Sudan nægter at lade USA sende amerikanske marineinfanterister til Khartoum for at beskytte landets ambassade, skriver det statslige nyhedsbureau Suna.
Omkring 5000 demonstranter deltog fredag i voldsomme optøjer ved den amerikanske ambassade lidt uden for Khartoum i forbindelse med protester mod den anti-muslimske film, som en amerikaner har produceret og lagt på internettet.
Flere demonstranter trængte kortvarigt ind på ambassadens område.
Tidligere fredag stormede demonstranter også det kompleks, der huser den britiske og tyske ambassade i Khartoum.
Amerikanske regeringskilder siger, at Washington ville sende en gruppe marineinfanterister til Sudan for at forbedre sikkerheden på ambassaden. Men i Sudan hedder det, at landet selv kan beskytte de udenlandske missioner-
- Sudan er selv i stand til at beskytte de diplomatiske missioner i Khartoum, og staten er forpligtet til at beskytte dets gæster i diplomatkorpset, siger Sudans udenrigsminister, Ali Ahmed Karti, til nyhedsbureauet Suna.
De sudanske myndigheder optrappede sikkerheden ved flere ambassader. Politi blev blandt andet placeret ved den tyske ambassade. T
Fredag stormede demonstranter også det kompleks, der huser den britiske og tyske ambassade i Khartoum. Omkring 5000 demonstranter trængte ind i komplekset.
Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir, har været under pres fra islamister som mener, at regeringen har givet køb på de religiøse værdier, som blev holdt i hævd efter hans islamistiske kup i Sudan i 1989.
/ritzau/AFP