Uruguay møder Holland i semifinalen ved VM i Sydafrika.
Det skete med en 5-3 sejr over Ghana, der dermed ikke bliver det første afrikanske land nogen siden, der kvalificerer sig til en VM-semifinale. VM.
Midtbanespilleren Sulley Muntari bragte ellers Ghana på vinderkurs i slutningen af første halvleg på et brag af et langskud.
Men Uruguays største stjerne Diego Forlan udlignede direkte på frispark i begyndelsen af anden halvleg.
Den ordinære spilletid endte 1-1.
Heller ikke i den forlængede spilletid kom der mål, selvom Ghana brændte et straffespark i det sidste sekund, efter at en Uruguay-spiller havde taget bolden med hånden på stregen.
Fra 11-meter pletten var Uruguay bedst og scorede på fire ud af fem forsøg, mens afrikanerne brændte to.