De unge ved godt, at de bør tage en ungdomsuddannelse men mange føler sig rådvilde, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolens 9. klasse.
En undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har foretaget, viser, at hver fjerde ikke følte sig klar til at vælge uddannelse, og endnu færre svarer, at de har fået hjælp af en vejleder. Det skriver Jyllands-Posten.
Danmarks Vejlederforening erkender problemet.
- Vi vejledere har i gennemsnit 20 minutter til hver elev, men da vi skal koncentrere os om de to-tre stykker i hver klasse, der er mest i tvivl om, hvad de vil, betyder det, at mange blot kommer ind til vejlederen og bliver spurgt: Har du besluttet dig? Og hvis de har et svar, som ofte er det almene gymnasium, går man videre til den næste, siger Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening, til Jyllands-Posten.
I stedet er forældrenes råd afgørende for børnenes valg - og det betyder, at børnene sendes i retning af det almene gymnasium frem for en erhvervsuddannelse.
Agnete Vienberg, formand for Danske Skoleelever, genkender, at elever ikke bliver udfordret i deres valg.
- Hvis du har gode karakterer, bliver du anbefalet gymnasiet, og er du bogligt svag, hedder det erhvervsskolen, siger elevformanden til Jyllands-Posten.
Formand for forældreforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, indrømmer også, at forældre har en forkærlighed for gymnasiet.
-En rød hue var noget ganske særligt, da vi forældre selv gik i skole, og det ønsker vi, at vores børn skal have.