»Champions« stod der skrevet henover deres overkroppe, da de entrerede Folketinget tirsdag. Som et andet landshold var 11 elever fra folkeskolens ældste klasser taget fra Allerød, Birkerød, Holstebro og Ebeltoft for at fortælle Danmarks udviklingsminister, hvordan vi ? i deres øjne ? kan blive bedre til at bekæmpe verdens fattigdom. Sammen med 1.500 andre elever fra folkeskolens ældste klasser har de i de seneste uger ageret udviklingspolitikere i et virtuelt demokratispil »Global Island«. De 11, der vandt mest opbakning til deres forslag, fejrede sejren med et møde med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Med ministeren kun få meter væk var det dog i begyndelsen af mødet småt med debatlysten, men et par brede ministersmil og en halv sodavand senere, kom de unges tungebånd dog på gled.

»Vi bør sørge for, at u-landenes ungdom bliver godt uddannet,« lød forslaget fra Joacim Præst Nielsen fra Lillerødskolen i Allerød. Flere andre lagde vægt på, at de rige lande er nødt til at åbne mere for frihandel og ikke sætte så mange begrænsninger på, hvad landene i Afrika må og ikke må eksportere. Også demokrati og korruption var noget, mange lagde vægt på i deres anbefalinger til ministeren.

»De korrupte ledere skal fjernes fra styret, og der skal indsættes neutrale ledere i stedet. Demokrati er måske en idé, men landene skal selv ville det, for at det kan blive til noget,« foreslog Annika Skov Kristensen fra Ulfsborg Skole i Holstebro.

Og så hjalp det også på iveren for at fremlægge forslagene, at ministeren var enig i langt de fleste af de unges forslag. Tilsammen har de 1.500 deltagere i demokratispillet produceret intet mindre end 6.000 debatindlæg, 500 avisartikler og 1.000 løsningsforslag på fattigdomsbekæmpelse. Både tankerne bag forslagene og produktionsiveren glædede Ulla Tørnæs.

»Jeg er imponeret over den ildhu, I har kastet jer over projektet med. Politisk set er jeg meget enig med jer i, at mere uddannelse, bekæmpelse af korruption og øget frihandel er vejen frem,« sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs til de unge politikere.

Bagefter var Annika Skov Kristensen da også godt tilfreds med ministermodtagelsen:

»Det er sjovt at lege politikere og at møde en rigtig minister. Jeg kan bruge rigtig meget af det, jeg ved nu om udviklingspolitik og rige og fattige lande i historietimerne og sådan noget. Jeg tror nu ikke, ministeren har tænkt sig at bruge vores forslag, men vi er jo altså også kun børn, ikke.«