Kommunalt uddannet kontorassistent.

Det lyder måske usexet, men ikke desto mindre står danske unge i kø for at få en elevplads i en dansk kommune. Men kommunerne har gennem flere år oprettet færre og færre elevpladser.

»Mange kommuner har ikke været gode til at tage ansvar. De diskuterer kun tid og penge,« siger næstformand i HK/Kommunal, Bodil Otto.

I 2006 optog kommunerne kun 335 nye elever, mens tallet for ti år siden var 824, viser en opgørelse fra HK/Kommunal. Men samtidig har interessen for at blive kontoruddannet i kommunerne været høj.

»Kontoruddannelser er populære, og der er ikke pladser nok. Det betyder, at mange ikke kan få den uddannelse, de gerne vil have,« siger formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Thomas Gloy.

Både i Horsens, Roskilde og Hillerød nikker jobkonsulenterne på handelsskolerne genkendende til, at den kommunale kontoruddannelse ligger højt på de unges hitliste.

»Kommunerne har fået et anderledes, friskt ry, fordi de har strammet deres uddannelser gevaldigt op. Og så er de lidt mere rummelige i deres holdning til eleverne i forhold til mellemstore firmaer, der går mere op i målbare resultater. Men der er for få kontorpladser,« siger jobkonsulent på Hillerød Handelsskole, Søren Damving.

Nogle kommuner har begrundet det færre antal pladser med travlhed i forbindelse med kommunalreformen, mens andre kommuner – blandt andet Århus – henviser til et faldende behov for HK’ere i fremtidens kommuner. Men selvom effektivisering og rationalisering måske overflødiggør nogle hænder på de danske kontorer i fremtidens kommuner, bør de alligevel påtage sig uddannelsesansvaret, hvor eleverne både er på skole og under praktisk oplæring, mener cheføkonom i LO, Jan Kæraa:

»Det bør grundlæggende være sådan, at der er et fælles arbejdsgiveransvar – både for det offentlige og for det private – for at sikre den nødvendige vekselvirkning mellem skole og praktik, også selvom man ikke forventer, at kontorassistenterne arbejder i kommunen de næste 40 år, når de er uddannet,« siger han.

Thomas Gloy fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever opfordrer kommunerne til at tage deres del af ansvaret for at leve op til regeringens mål om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) foreslår i Kommunalbladet torsdag, at kommunerne tager ved lære af staten og indfører kvoter. Ligesom staten i dag fastsætter et mål for, hvor mange elever der skal komme i 2007 – og den kan så miste 150.000 kroner per manglende elev-årsværk.

Men den idé møder ikke umiddelbart opbakning hos Kommunernes Landsforening (KL). Formanden for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, borgmester i Rødovre Kommune, Erik Nielsen, mener ikke, at det er nødvendigt.