En nystartet selvstændigs fejlagtige indtastning førte til et svimlende bødekrav.
53 millioner kroner skulle en ung iværksætter fra Nordjylland straffes med, lød påstanden.
Men tirsdag er sagen kommet ud af verden på en helt anderledes facon efter et retsmøde i Retten i Aalborg.
- Sagen er endt med en bøde i størrelsesordenen 5000 kroner, oplyser mandens forsvarer, advokat Berit Ernst.
Det var tilbage i 2016, at fejlen blev begået. Manden var lige startet med sin enkeltmandsvirksomhed og stod til at skulle have 53.000 kroner retur i moms fra Skat.
Men der gik noget galt under indtastningen, og så havnede 53.282.730 kroner på hans konto.
Om sagen har manden tidligere fortalt til DR Nyheder, at en medarbejder i Skat forsøgte at berolige ham. Sagen kunne klares på en stille og rolig facon. Han skulle bare betale de 53 millioner kroner tilbage ved næste indberetning af moms.
Men banken slog alarm ved synet af det store beløb på kontoen og gav besked til politiet.
Derefter blev der rejst tiltale om overtrædelse af momsloven og med et bødekrav, som matchede beløbet, oplyser forsvareren.
- Det er lang tid at gå rundt og frygte at blive ruineret, siger Berit Ernst om den tid, der er gået siden episoden for mere end fire år siden.
Sanktionen på den beskedne bøde skyldes en ordensmæssig overtrædelse af loven, fortæller advokaten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.