Et voldeligt overfald med kniv i en lejlighed i Vejle har fredag ført til fængslingen af en 18-årig mand.
Han sigtes for sammen med en anden ung at have stukket en tredje med kniv i en lejlighed på Peter Holms Allé torsdag eftermiddag.
Umiddelbart har politiet vurderet, at de to mænd forsøgte at dræbe offeret.
Vedkommende er dog blevet udskrevet efter hospitalsbehandling, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Den anden mand, der menes at have deltaget i knivoverfaldet, efterlyses af politiet.
- Vi opfordrer ham til at melde sig selv, siger vagtchef Hans Hoffensetz fredag eftermiddag.
Grundlovsforhøret fredag i Retten i Kolding er endt med, at den anholdte 18-årige, der er fra Give-området, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Hvordan han forholder sig til sigtelsen, er ikke oplyst.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.